283 / 719
Christian IV’s tugt- og børnehus
2 7 3
holdt sig dette påbud efterrettelig og frivilligt gik ind ad
tugthusporten igen, da anstalten i 1620 blev genoprettet,
thi 9. januar 1621 fik lensmændene tilsendt en forteg
nelse over 61 formastelige, der ikke havde indfundet sig
igen, med befaling om at opsøge og pågribe dem
.42
I løbet af 15 år havde tugthuset undergået en bemær
kelsesværdig udvikling. I vid udstrækning var de voksne
fanger afløst af børn. Men selve det sociale princip, der
var grundlaget for udvælgelsen af lemmer til tugthuset,
blev der ikke rokket ved. I modsætning til de nederland
ske anstalter, der hurtigt havde fået et stærkt islæt af
alm indelige krim inelle forbrydere, bevarede mandsafde
lingen i det danske tugthus frem til 1619 sin karakter
som optagelsesanstalt for løsgængere. Den eneste for
brydelse, der anerkendes som indsættelsesgrund for
mænd, var løsgængeri. Den halve snes svenske og tyske
krigsfanger, der under Kalmarkrigen fik plads i tugt
hu set
,43
var blot undtagelsen, der bekræftede reglen.
1620 ændredes dette forhold radikalt. Ved tugthusets
reorganisation opdeltes anstalten i et tugthus for krimi
nelle forbrydere, både mænd, kvinder og måske også
børn, og et børnehus, beregnet for fattige og forældreløse
børn, der her sku lle lære et håndværk
.44
Afgørende for
institutionens ny udformning var den manufakturpoli
tik, Christian IV med stor energi netop havde igangsat
.45
Så stor hast havde kongen med sine planer, at genopret
telsen af tugthuset skete, før pesten havde raset ud, og
inden årets udgang var 93 af lemmerne havnet på kirke
gården
.40
Tugthuset sku lle gøres til et stormanufaktur
af virkelig betydning, og over for dette projekt måtte
humane og sociale hensyn træde i baggrunden. Da de
voksne fanger i det gamle tugthus havde vist sig at være
så langt ringere arbejdskraft end børnene, indskrænke
des antallet af voksne mænd i den ny anstalt til et mi
nimum. Tugthuset, der 1605 var oprettet til optagelse af
18