285 / 719
Christian IV’s tugt- og børnehus
275
drage til udlandet og agere soldat. Da kongen erfarede,
at Christen slet ikke var rejst, men stadig opholdt sig i
København, befalede han, at synderen skulle sættes i
børnehuset
53
„og der in introitu ... solenniter accepteret,
som slig en soldat vel anstår
“ .54
1641 indsattes en jyde,
Niels Gregersen der var „noget forrykt udi hovedet
“ ,55
og samme skæbne fik en studiosus ved navn Jacob Huus,
der ligeledes var forrykt i hovedet
.56
Om denne sidste
siges det udtrykkeligt, at han skal sættes til lære ved
et af håndværkene derinde, og han må altså være sat
ind blandt børnene
.57
Også borgmestre og råd i København leverede fanger
til tugthusets mandsafdeling, omend ikke i større antal.
I hele perioden kendes kun
8
tilfælde af voksne mænd, /
der af byfogeden afleveredes ved tugthusporten. To af
synderne fik denne straf, fordi de havde forset sig med
drukkenskab i kirke. De seks andre var småtyve: fire
af dem havde stjålet mindre pengebeløb, een havde til
vendt sig et par bukser hos en borger i Studiestræde, og
den sidste, en svensker, der indsattes 1641, var blevet
antastet af vagten i Vesterport med en gås, der ikke var
han s
.58
Da tugthusets behov for fanger af denne kategori var
så forsvindende lille, må man tænke sig, at hver enkelt
af disse domsafsigelser først er sket efter forudgående
forhandlinger med rentekammeret eller tugthusfogden
— så meget desto mere, som det viser sig, at i hvert fald
tre af de københavnske tugthusfanger var håndværkere,
nemlig to skrædersvende og en væversvend.
Det billede af tugthusets mandsafdeling, der her er
tegnet, viser tydeligt, at som fængsel for voksne mænd
havde anstalten ganske mistet sin betydning siden 1619.
Tilgangen rettede sig nu udelukkende efter husets behov
for voksne tvangsarbejdere, og da der kun var små va
riationer i dette behov, indsattes der i almindelighed kun