290 / 719
280
Olaf Olsen
bøde, til 2— 3 års tugthus. I 1625 befaledes det, at utug
tige kvinder fra Island sku lle sendes til København
.66
En
lensmand på Fyn fik 1636 ordre til at sende de kvindfolk
i hans len, der havde begået lejermål 2 eller 3 gange, til
tugthuset med deres dom
.67
Og i en forordning 1635 hed
der det, at gifte kvinder, der lovede tredieperson ægte
skab, sku lle straffes med tug thu s
.68
Denne bestemmelse
gentages i Store Reces 1643 II. 5.
6.69
I årene 1622— 25 var tilgangen af utugtigt kvindfolk
til tugthuset ret betydelig. Indsendelsen skete oftest uden
forudgående forhandlinger, nogle gange dog ved kancel
liets initiativ. Det hændte således, at lensmænd, der
havde givet kancelliet meddelelse om anholdelser af løse
kvinder, fik ordre til at sende de pågældende til tugt
huset. I de fleste tilfæ lde ligner d isse sager ganske dem,
der træffes i fortegnelsen 1622. En enkelt undtagelse er
der dog. En ung pige fra Skiveegnen, der i sit fjortende
år havde begået lejermål med sin søsters mand, blev for
denne forseelse, der ansås for kætteri, dømt fra sin hals.
Men kancelliet greb ind, og sikkert på grund af sin unge
alder slap pigen med at blive sendt til tug thu set
.70
Et
andet tilfæ lde fra disse år bør også nævnes. Maren Hans
datter, der var forstanderske i børnehuset — og dermed
i tugthusets kvindeafdeling —• klagede til kongen over,
at hendes ægtemand Gabriel lå i slem t og forargeligt lev
ned med en kvinde ved navn Anne Abrits. Kongen resol
verede i denne sag, at såfrem t Anne havde større skyld
end Gabriel, sku lle hun indsættes i tug thu set
.71
Hvorledes
det endte, vides ikke, men man må virkelig håbe, at
Anne Abrits undgik tugthuset — en mere ubarmhjertig
straf end at blive overgivet til sin rivalinde på nåde og
unåde kan næppe tænkes.
Fra byerne, især de sjæ llandske, kom et stigende antal
løse kvinder til tugthuset. Det er, som om købstæderne
nu begynder at forstå, at indsæ ttelse i tugthuset var den