279 / 719
Christian IV’s tugt- og børnehus
269
Fyn og landene øst for Sundet om at sende „lediggæn
gere, løse kvindfolk og drenge“ til København, hvor kon
gen ville lade dem bruge i tugthuset.29 Denne ordre om
fatter ligeledes kun voksne — med ordet „drenge“ skal
næppe forstås andet end unge karle. Selv om der således
for tugthusets første år ikke foreligger vidnesbyrd om
direkte udskrivninger af børn, så gjorde disse dog hur
tigt deres entré i anstalten. 14. september 1607 ansattes
en kvinde til at „lære de små piger udi tugthuset at
spinde“,30 og tugthusregnskaberne fortæller 1608, at
klædemageren Asverus von Bremen blev antaget for
„med største flid (at) undervise og lære børnene, som
bliver ham tilforordnet“ i Helliggejst tugthus.
Det ser ud til, at de sjæ llandske lensmænd og Køben
havns statholder, der vel nok var de kongelige embeds-
mænd, der stærkest havde bidraget til at fylde tugthuset,
sammen med de voksne løsgængere har indsendt tiggen-
de og omstrejfende børn, som de gerne ville af med.
Børnene må have vist sig som gode og nyttige tugthus
lemmer, thi 28. maj 1610 fik de fynske lensmænd besked
om at lade optage så mange som muligt af de drenge- og
pigebørn, der løb om i købstæder og landsbyer og bet
lede, og sende dem til tugthuset i København.31
Samtidig med at man begyndte at udskrive børn til
tugthuset, var interessen for de voksne løsgængere
stærkt på retur. Kun en eneste gang til, nemlig ved
m issive til tre jyske lensmænd 15. september 1618,32 be
faledes det at sende voksne løsgængere til tugthuset. Man
vendte tilbage til de gamle straffemetoder. 1611 fik lens-
mændene på Sjælland ordre til at drage omsorg for, at
der holdtes rettergang over pågrebne løsgængere. Tugt
huset nævntes ikke med et ord.33 1613 blev løsgængere
udskrevet til arbejde på Frederiksborg.34 Lille Reces 1615
siger blot, at lediggængere skal „pågribes og siden som
andre tatere eller fredløse alvorligen stra ffes“.35 1619