![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0226.jpg)
KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Nr. 18.
December.
1928.
Efteraarets Bestyrelsesmøder.
Kirkefondets Bestyrelse er, som bekendt, en stor Forsam
ling, i Øjeblikket paa ca. 140 Medlemmer, deraf ca. 60 livs
varige, valgte fra By og Land, og ca. 80 valgte for eet Aar
ad Gangen af Menighedssamfundene ved vore Kirker. Denne
Bestyrelse samles normalt hvert Aar i Oktober til et to Dages
Møde.
I Aar har vi, som vore Venner vil vide, holdt et
ekstra
ordinært Bestyrelsesmøde den 18de og 19de September
og
ventet med det ordinære til 27de November, begge ledede af
Kirkefondets Formand,
Biskop Ostenfeld.
Der var en be
tydelig Forskel paa disse to Møder. I September forløb det
under stærk Bevægelse og var ikke langt fra — til Trods for,
at Mødets to Resolutioner vedtoges mod kun ganske faa Stem
mer — at ende i Forvirring. I November var der fra først til
sidst en egen god Aand over Mødet, og vi følte, vi havde
meget at sige Gud Tak for.
Ekstraordinært Bestyrelsesmøde havde ikke været holdt
siden 1907. Da skyldtes det den ganske akute Krise, som
var fremkaldt ved, at Kirkefondet ikke turde lade to Kirker
indvi, før Spørgsmaalet om, hvad Ret det kunde have over
sine Kirker, var løst. Og Løsningen blev den Ordning, vi si
den har levet paa, hvorefter Kirkefondets Ejendomsret aner-
kendtes og halv Brugsret til Kirken sikredes.
Der laa ingen akut Krise bagved det ekstraordinære Be
styrelsesmøde i Aar. Men selvfølgelig sættes et saadant Ap
parat ikke i Gang, uden at man finder, Situationen er al
vorlig. Og Alvoren var den, at der i de senere Aar baade
udefra og indefra havde været kendelig en voksende Uro,
ikke blot om de Spørgsmaal, som fik deres Løsning i 1907,
men om hele Kirkesagens Kurs, altsaa om Kirkefondets al
mindelige, aandelige og folkekirkelige Stilling. Forretnings
udvalget følte, at der baade for Kirkesagens egen Skyld og
for vore Venners Skyld, som er med til at bære Arbejdet,
trængtes til
en klarere Kurs.
Efter længe og indgaaende at
have drøftet disse Spørgsmaal, fandt Udvalget derfor, at de
var saa betydningsfulde, at det maatte sammenkalde Besty-