KøbenhavnsKirkesag

frem. I Stedet for at stemme om selve Arbejdsprogrammet

foretrak Bestyrelsen derfor at give Forretningsudvalget sin

Tilslutning gennem følgende med 72 Stemmer mod 1 (medens

ca. 12 ikke stemte foruden Forretningsudvalget) vedtagne

DAGSORDEN.

Idet Bestyrelsen, da Forretningsudvalget har dens Til

lid, ikke anser del for nødvendigt at godkende del forelagte

Arbejdsprogram i dets Enkeltheder, udtaler den sin Tilslut

ning til, at Udvalget i sin Ledelse af Kirkefondets Arbejde

gaar frem efter de i Programmet angivne Linier.

Det andet saglige Hovedspørgsmaal, der forelaa, drejede

sig, som sagt, om mulige

Ændringer i vore Kirkers og Me

nigheders folkekirkelige Stilling.

Der var fuld Enighed om, at vore Særrettigheder maa

ligge fast. Men hvor en Kirke væsentlig er bygget for Sognets

egne Gaver — det drejer sig formentlig om fire Kirker —

synes vi ikke, vi har fuld moralsk Ret til at holde paa den,

hvis der i Kirke og Menighed er almindeligt Ønske om, at

Kirken skal gaa over til

Selveje,

saa den gaar ud af Kirke

fondets Hænder og bliver stillet som alle andre Kirker. Det

første Punkt i vort Forslag angaaende disse Ting gik da ud

paa fra vor Side at være villig til at stille disse Kirker frit,

saa de kan løses fra Forbindelsen med os, om de ønsker det.

Men det næste Punkt, om Kirkernes Drift, betød mere.

Foruden Hovedpunkterne i vor »Forfatning« — Ejen

domsretten og den halve Brugsret — er der et tredie Punkt,

Kirkebestyrelsens

Sammensætning. Kirkebestyrelsen vælges

ellers udelukkende af Menighedsraadet; men ved vore Kirker

vælger Menighedsraadet tre Medlemmer og Kirkefondet to.

Saadan er det ganske simpelt, fordi den, der betaler Skat, og-

saa i vore Dage maa have Indflydelse paa, hvordan Skatten

anvendes. Naar Kirkefondet derfor skaffer, hvad Driften ko

ster, maa det ganske logisk ogsaa have Indflydelse paa den

bevilgende Myndighed, altsaa Kirkebestyrelsen. Det vilde væ

re for meningsløst, om en uforstaaende Kirkebestyrelse uden

videre kunde skrive Regninger, som vi blot havde at betale,

uden at den selv behøvede at røre en Finger for at faa Penge

ne ind. Ganske vist er dette Punkt ikke af samme Betydning

som de andre — Kirkebestyrelsens Omraade er i Hovedsagen

rent økonomisk — men det er det Punkt, som mærkes mest i

det daglige, og som derfor hidtil lettest-har givet Anledning til

Gnidning. Vi kunde derfor tænke os under visse Forhold at

opgive denne Indflydelse, saa Kirkebestyrelsen blev- valgt

som ellers udelukkende af Menighedsraadet.

Men dertil kommer noget andet. Kirkebestyrelsen forval

ter, som sagt, i Øjeblikket de Penge, som vi maa samle ind til

212