231 / 322
214
F rem tiden . M en da det i h ele sin V irksom h ed bygger paa
M en igh ed ern es fri T ilslu tning og villige Samarbejde, er
k læ rer B estyrelsen sig h erved villig til al m ed virk e til efter
fø lg end e Æ n d rin g er i d e beslaaende F o rh o ld
,
og bemyn
d iger F orretn ingsudva lget til, dersom saadanne Ændrin
ger sku lde vise sig g enn em førlig e, at indgaa de fornødne
O v eren skom ster i den Anledn ing.
1.
H vor en af vore nuvæ rend e K irk er fo r Størstedelen
er op ført fo r S ogn ebeboern es egn e Gaver, har Kirkefondet,
naar K irken s P ræ ster og M en igh edssam fund saavel som
Sognets M enighedsraad er en ig e derom , og B egæ ring
.
des-
angaaende frem sæ ttes inden næ ste Aars ord inæ re Besty
relsesm ød e (1929), for sit V edkomm end e intet imod, at
K irk en bliver s e l v e j e n d e og derm ed gaar ind under
alm indelig folk ek irk elig Drift, saaledes at K irk efond et op
giv er alle R ettigh ed er og sam tidig er løst fra enh v er For
p ligtelse. B estyrelsen afgør, om d e næ vn te B etingelser er
op fyld t.
H vor der til K irken h ører M en igh edsloka ler eller Præ
stebolig, vil der væ re at træ ffe sæ rlig A fta le derom .
2.
H vor et Sogns M enighedsraad i H enhold til en Ved
tagelse i to paa hinanden følg end e M øder m ed mindst ih
Dages M ellem rum udtaler Ønsket om at overta g e Kirkens
B estyrelse, er K irk efond et for sit V edk om m end e villigt til
at indgaa en O verenskom st om, at den paagæ ldende Kirke
gaar ind under B estemm elsern e for selv ejen d e K i r k e r s
B e s t y r e l s e , saaledes at B estyrelsen tilfalder Menig-
hedsraadet paa alm indelig folk ek irk elig Maade, med Ad
gang til Tilskud til K irken s V ed lig eh old else og Drift fra
den k irkelige L igning i det Om fang, hvori d ette kan for
enes m ed K irk efond ets sæ rlige R ettigheder.
Hvor meget der kan komme ud deraf i Øjeblikket, er
altsaa usikkert. Naar vi alligevel ønskede at vedtage »Beslut
ningen«, er det dels for at kunne bruge Veje, som muligvis
maatte aabne sig, og dels for at vise, at vi paa den ene Side
gerne vil fjerne Stridspunkter og paa den anden Side gerne
vil være med til at lette Kaarene for vore Menigheder, idet
det i begge Tilfælde kan ske uden at gaa vore virkelige Inter
esser for nær.
Forøvrigt behandlede Mødet de sædvanlige praktiske
Ting, Regnskab, Budget o. s. v. i Forbindelse med et Fore
drag af Fuldmægtig
Carl Rasmussen
om vor hele vanskelige
økonomiske Situation. Han paaviste, hvorledes den skyldes
de meget store Bidrag, vi gav til Bygning af Kirker i Tiden
lige før Hjælpeindsamlingen kom, og de store Reparationer,
der i Aar er foranledigede ved Husbukkenes Ødelæggelser. En
Oversigt, jeg skulde give over Kirkesagens Stilling i Sognene,