230 / 322
213
Kirkens Drift. Vore Menigheder maa jo nemlig, foruden at de
som alle andre bidrager til den almindelige kirkelige Lig
ning, betale, hvad
Driften
af deres egen Kirke koster, ikke
Lønninger, men Lys, Varme, Renholdelse etc. og Vedlige
holdelse, gennemsnitligt 3—4000 Kr. for hver Menighed. Men
da der paa andre Punkter stilles store Fordringer til Ga
ver herinde, er der Steder, hvor »Selvunderholdet« i de se
nere Aar føles som en Byrde. Det kan naturligvis skyldes, at
Samfølelsen med Kirkefondet er blevet svagere, men det kan
ogsaa ganske simpelt hænge sammen med Tidernes Tryk.
Nu synes vi i og for sig, at naar foreløbigt den hele, og
selv om Klausulen sættes i Kraft, den halve Kirke er stillet
fuldt til Brug for Folkekirken, var det ogsaa rimeligt, om
den folkekirkelige Ligning kom til at betale en Del af Driften.
Da Lovændring maa antages at være udelukket, saa længe
det kirkelige Udvalg sidder, er en Forandring kun mulig i
Øjeblikket, hvis den kan forenes med den bestaaende Lov
givning. Vi stillede derfor et Forslag, der anviste en Vej,
som vi tænkte os var farbar, og hvorved vi gav Afkald paa
at vælge de to Medlemmer af Kirkebestyrelsen, saa den blev
ganske som ved alle andre Kirker, mod at vi fik, om ikke
den fulde Drift og Vedligeholdelse, saa dog en Del deraf dæk
ket gennem Ligningen. Andre tænkte sig andre Maader, og
Resultatet blev derfor, at det blev overdraget Forretnings
udvalget nærmere at undersøge Udsigterne til, hvorvidt disse
forskellige Veje kunde føre til Maalet, og stille Forslag om
begge de nævnte Punkter til det ordinære Bestyrelsesmøde.
Men fra alle Sider var man enig om, at der ikke kunde være
Tale om nogen Ordning, som gjorde vor Ejendomsret og hal
ve Brugsret usikker.
Ved
det ordinære Bestyrelsesmøde den 27de November,
hvor der, ligesom i September, var mødt usædvanlig mange,
blev det sidstnævnte Punkt Hovedpunktet i Forhandlingerne.
Det havde i den mellemliggende Tid vist sig, at Udsigten
til at komme frem under den bestaaende Lovgivning var
usikker. Vi turde derfor ikke anvise nogen bestemt Vej, men
kun i Almindelighed udtale vor Beredvillighed til en saadan
Ordning, om den kan gennemføres. Vort Forslag, der var ud
arbejdet af et Underudvalg fra Forretningsudvalget, supple
ret med andre Medlemmer af Bestyrelsen, blev da efter en
indgaaende Forhandling vedtaget i uændret Skikkelse med 75
Stemmer mod 7, medens ca. 12 ikke stemte. Det lød saaledes:
BESLUTNING.
Kirkefondet betragter den Særstilling, der ved kgl. Re
solution er tillagt dets Kirker, som nødvendig for sit Ar
bejde og derfor som det fastliggende Grundlag ogsaa for