228 / 322
211
Udvikling har ført med sig, at alle vore faste Præster ind
stilles af Menighedsraadet — og i Øjeblikket er 53 af de 59
Præster ved vore Kirker fast ansatte. Men naar Præstevalget
saaledes ligger i Hænderne paa en Institution udenfor Kirke
fondet, kan det naar som helst komme til at medføre, at der
dannes Menigheder, som kun rent udvortes har Forbindelse
med os. Under de Forhold er det saa sin Sag uden videre at
overtage det økonomiske Ansvar for enhver Kirkes Drift —
og trods alt overtager vi ogsaa et aandeligt Ansvar for vore
Menigheder. Dette gør vi, netop idet vi har Ret til at
sætte Klausulen i Kraft, naar vi mener, at Forholdene maat-
te nødvendiggøre en Indgriben. Tillige har Kirkefondets
Vækst i hvert Fald ført det med sig, at Forbindelsen mellem
Menighederne og Kirkefondet ofte er blevet løsere. Alt dette
stiller os i Forholdet til vore Menigheder overfor en dobbelt
Opgave. Paa den ene Side, at Menigheder, som helst vil være
saa folkekirkeligt stillede som muligt, kan komme til at leve
deres Liv, maaske helt løst, men i hvert Fald i en løsere
Forbindelse med os, — paa den anden Side, at de Menig
heder, som virkelig vil staa sammen med os, kan knyttes
nærmere til os og til hinanden gennem en mere levende For
bindelse. Opgaven bliver altsaa baade en Frigivelse og en
Samling.
4.
Præstecinsættelser.
Vi ser klart, at dette er det afgø
rende Spørgsmaal i Kirkefondets Liv. Den Indflydelse, Kirke
fondet tidligere havde ved, at saa mange af vore Præster
som ordinerede Medhjælpere blev ansat af os, mistedes, da
disse Stillinger omkring 1921 omdannedes til Kaldskapella-
nier, og Menighedsraadene kort efter fik Indstillingsret og
saa til saadanne. Yderligere viser Udviklingen, at det ikke
længere er tilstrækkeligt blot at opslaa et Embede, som saa
kan søges af hvem, der vil. Vi er i Virkeligheden kommet
dertil, at det ofte maa være Menigheden, som søger sin Præst.
Selvfølgelig vil det af mange Grunde være begrænset, hvad vi
kan gøre, men der er alligevel adskillige Maader, hvorpaa vi
her kan gøre en praktisk Indsats — særlig nu, da vi er ude
over Præstenødens Vanskeligheder. Blandt alle vore Opgaver
ser vi det derfor som Hovedopgaven, med Raad og Daad at
hjælpe vore Menigheder til de rette Præster, saa langt det er
gørligt — selvfølgeligt uden Indgriben i Menighedsraadenes
lovlige Rettigheder eller den Slags Ting.
Selve disse Tanker var i det hele og store hverken nye
eller mærkelige, men vi trængte til at faa dem udtalt tydeligt
og til at vide, om vi havde Bestyrelsen bag os i vort Syn. Der
var naturligvis forskellige Enkeltheder, særligt angaaende den
praktiske Gennemførelse, som vilde kræve længere Tid til en
udtømmende Drøftelse, end der kunde blive Tale om, selv
paa et to Dages Møde, hvor ogsaa andre Spørgsmaal kom