306 / 322
Københavns
Kirkesag
og Menigheden.
Kirkefondets Stilling i Øjeblikket.
Af Stiftsprovst, Dr. theol.
Henry Ussing.*)
I. Kirkesagens Grundprincip og vor historiske Stilling.
Kirkelivet har to Sider, den folkekirkelige Form og det
aandelige Indhold. Dets Vanskelighed beror paa, at disse
to, skønt de hører sammen, aldrig dækker hinanden og til
Tider kan glide ret langt fra hinanden. Hvis disse to stilles
skarpt op imod hinanden — som et Enten—Eller — faar vi
til den ene Side dét rene Frimenigheds-Liv, til den anden
det døde Rammevæsen.
Det er den danske Kirkes Lykke, at de to saa nogen
lunde har forstaaet, at de hører sammen, er til for hin
anden og bør rette sig efter hinanden. Saa længe de gør
det, har Kirkelivet derfor ogsaa gode Kaar. Men hvis Kir
kens Styrelse og de med den sammenhørende Autoriteter
misbruger deres formelle Ret til at hæmme det frie Aands
liv, opstaar der Spænding og Vanskeligheder. Thi vel kan
dette føje sig efter ret forskellige Former, men det kan
ikke opgive sine inderste Livsmaal, og derfor rejser det
Spørgsmaal sig: hvorledes sikres der Aandslivet fornøden
Plads og Arbejdsfrihed indenfor de folkekirkelige Rammer?
Den grundtvigske V ej
dertil er os alle bekendt, udfor
met som den er gennem vore kirkelige Frihedslove. De
sikrer ikke blot Enkeltpersoner Frihed til at søge deres
aandelige Tarv tilfredsstillet, hvor de vil, men ogsaa frie
Menighedsdannelser saavel fuld Ejendomsret til deres
Kirker som Ret til selv at vælge deres Præster. Naar
den
københavnske Kirkesag
imidlertid ikke har benyttet sig af
denne Vej, beror det paa, at Revægelsen her fra Begyn
delsen af har haft en helt anden Indstilling. De grundt-
*) D et er m it F ored rag ved K irkefo n d ets B estyrelsesm ød e i O k
tob er, som h e r m eddeles i det væ sen tlige, dog m ed U d eladelse a f de
S p ø rgsm a al, der k u n forelagd es til D rø ftelse i B estyrelsen selv, og
m ed en k elte T ilfø je ls e r til næ rm ere B elysn in g fo r en vid ere Læ se
k red s.
H. U.