309 / 322
276
efter,
men
ikke fordi vi vilde have noget for os selv, men
til vor Folkekirkes Gavn, som jo ogsaa Kirkestyrelsen er
til for at tjene. Vi tror derfor ogsaa, at Kirkestyrelsen i
Virkeligheden har mere Tillid til Kirkefondet, end det lige
i Øjeblikket ser ud tik
Og
det kirkelige Væ lgerfolk
— ja, sikkert kan der fra
den Side bevirkes Forskydninger i den kirkelige Situation,
men heller ikke her gælder det Krig. Det er jo Folkekir
kens Medlemmer, der er Tale om, og vi vil glæde os, naar
de faar mere kirkelig Sans. Og er der Punkter, hvor vi
har overset nogle af deres berettigede Krav, vil vi gerne
lære at gøre anderledes. En større Tilgang af kirkelige
Vælgere fra den Side kan nok rejse nye Problemer; men
hvorfor ikke haabe,- at de kan løses til ny Velsignelse? Na
turligvis kunde det tænkes, at en rent politisk Agitation
mobiliserede et Vælgerkorps af de religiøst ganske ligegyldi
ge ; og kom de paa sine Steder under fritænkerisk eller kirke
fjendtlig Ledelse, kunde det naturligvis blive pinligt.
Men
hidtil har den københavnske Arbejderbefolkning i den Hen
seende vist en priselig sund Sans. Vi har ofte mærket, at
man forstod, det her gjaldt et helt andet Omraade end det
politiske, hvor de, der ikke havde nogen Sans for det, ogsaa
naturligt maatte holde sig tilbage. Hvortil da endnu kom
mer, at Nedsættelsen af det nu siddende
k irkelige Udvalg
jo netop er foranlediget fra socialdemokratisk Side for at
faa ordnet de kirkelige Forhold saaledes, at man kunde
undgaa
Konflikter mellem de politiske og de kirkelige In
teresser.
Jeg tror derfor ikke, at der er Grund til her at tale om
en større Fare. Den brede Befolkning i vor Hovedstad har
igennem en Menneskealder rundt om i vore Sogne er
faret, hvorledes Kirkefondet har demokratiseret Kirkens
Arbejde og gjort Kirken og dens Arbejdere til »de smaa«s
Venner. Netop vore Kirker har Smaafolk paa en helt anden
Maade end de store, gamle Kirker la'rt at regne for
sine
Kirker. Og dette Tillidsforhold, som er »vort Anbefalings
brev«, har vi dog nogen Ret til at regne med ogsaa i de kom
mende Dage.
Men hvorledes maa vor Kurs da blive i den nærværende
Situation? Selvfølgelig kan der ikke her være Tale om at
forelægge et fast udformet Program. De Planer, der af
Kirkeministeren er forelagt os ved dette Møde, er jo
dels
kun skildrede i større Almindelighed, mens de særlige
Problemer først vil blive tydelige ved Udformningen i det
enkelte,
dels
er disse Tanker endnu ganske nye for os alle,
saa at vi næppe endnu kan overse deres Rækkevidde.
Men naturligvis skylder Forretningsudvalget at gøre