Previous Page  309 / 322 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 309 / 322 Next Page
Page Background

276

efter,

men

ikke fordi vi vilde have noget for os selv, men

til vor Folkekirkes Gavn, som jo ogsaa Kirkestyrelsen er

til for at tjene. Vi tror derfor ogsaa, at Kirkestyrelsen i

Virkeligheden har mere Tillid til Kirkefondet, end det lige

i Øjeblikket ser ud tik

Og

det kirkelige Væ lgerfolk

— ja, sikkert kan der fra

den Side bevirkes Forskydninger i den kirkelige Situation,

men heller ikke her gælder det Krig. Det er jo Folkekir­

kens Medlemmer, der er Tale om, og vi vil glæde os, naar

de faar mere kirkelig Sans. Og er der Punkter, hvor vi

har overset nogle af deres berettigede Krav, vil vi gerne

lære at gøre anderledes. En større Tilgang af kirkelige

Vælgere fra den Side kan nok rejse nye Problemer; men

hvorfor ikke haabe,- at de kan løses til ny Velsignelse? Na­

turligvis kunde det tænkes, at en rent politisk Agitation

mobiliserede et Vælgerkorps af de religiøst ganske ligegyldi­

ge ; og kom de paa sine Steder under fritænkerisk eller kirke­

fjendtlig Ledelse, kunde det naturligvis blive pinligt.

Men

hidtil har den københavnske Arbejderbefolkning i den Hen­

seende vist en priselig sund Sans. Vi har ofte mærket, at

man forstod, det her gjaldt et helt andet Omraade end det

politiske, hvor de, der ikke havde nogen Sans for det, ogsaa

naturligt maatte holde sig tilbage. Hvortil da endnu kom­

mer, at Nedsættelsen af det nu siddende

k irkelige Udvalg

jo netop er foranlediget fra socialdemokratisk Side for at

faa ordnet de kirkelige Forhold saaledes, at man kunde

undgaa

Konflikter mellem de politiske og de kirkelige In­

teresser.

Jeg tror derfor ikke, at der er Grund til her at tale om

en større Fare. Den brede Befolkning i vor Hovedstad har

igennem en Menneskealder rundt om i vore Sogne er­

faret, hvorledes Kirkefondet har demokratiseret Kirkens

Arbejde og gjort Kirken og dens Arbejdere til »de smaa«s

Venner. Netop vore Kirker har Smaafolk paa en helt anden

Maade end de store, gamle Kirker la'rt at regne for

sine

Kirker. Og dette Tillidsforhold, som er »vort Anbefalings­

brev«, har vi dog nogen Ret til at regne med ogsaa i de kom­

mende Dage.

Men hvorledes maa vor Kurs da blive i den nærværende

Situation? Selvfølgelig kan der ikke her være Tale om at

forelægge et fast udformet Program. De Planer, der af

Kirkeministeren er forelagt os ved dette Møde, er jo

dels

kun skildrede i større Almindelighed, mens de særlige

Problemer først vil blive tydelige ved Udformningen i det

enkelte,

dels

er disse Tanker endnu ganske nye for os alle,

saa at vi næppe endnu kan overse deres Rækkevidde.

Men naturligvis skylder Forretningsudvalget at gøre