Previous Page  308 / 322 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 308 / 322 Next Page
Page Background

275

være blevet; modtaget med Velvillie af Ministeriet, nu synes

lagt til Side som ufyldestgørende. Og flere Udtalelser tyder

paa, at Modstanden mere maalbevidst samler sig om at

faa selve Kirkefondets Særstilling ophævet.

Lader dette sig gøre?

Kan »Klausulen« ophæves?

a

Side

lader det sig overhovedet ikke gøre for

de hidtil indviede Kirkers Vedkommende; thi de særlige

Tilsagn, der for disse er givet Kirkefondet, hviler jo i Kraft

af kongelig Anordning paa en Kontrakt mellem Staten og

lrkefondet, der saa lidt som nogen anden Kontrakt kan

hæves uden Tilslutning fra begge Parter.

Men kan en saadan Tilslutning da ikke tænkes

fra K ir­

kefondets Side?

Derimod har den samlede Bestyrelse jo

udtalt sig tydeligt nok. Jeg kan her nøjes med ganske kort

at nævne de tre Hovedgrunde. Vi kan ikke, 1) fordi vi har

modtaget Menighedens Gaver med den udtrykkelige For­

pligtelse at sikre deres Anvendelse i disse Punkter; 2) fordi

store Kredse af Kirkesagens Venner, hvis vi sveg vore Til­

sagn, med det samme vilde svigte og gøre det umuligt

at holde Virksomheden oppe; og 3) fordi et stort Tal

iblandt os

og det mange ogsaa af den yngre Slægt __

anser disse Bestemmelser ikke blot for forsvarlige, men

som de tilnærmelsesvis bedste Udtryk for det aandelige

Ideal, der altid har lyst over og endnu bestemmer vor Virk-

somhed, nemlig det organiske Samarbejde mellem Kirken

som Institution og det frie aandelige Livsindhold.

III.

Men nu Fremtiden?

Kan vor Stilling holdes? Er ikke Modstanden af den

Art, at vi før eller senere bliver nødt til at give efter, naar

Kravet rejses paa een Gang fra Kirkeministeriet foroven

og det kirkelige Vælgerfolk forneden?

Vistnok er Stillingen alvorlig, men jeg tror alligevel,

at man her ser altfor sort — eller forkert. Thi vel kan

der i Øjeblikket tales om en Modsætning, maaske en Kamp­

stilling. Men Forholdet er jo dog slet ikke en »Krigstil­

stand«.

Vor Stilling overfor Kirkeministeriet

— ja, derom

kunde vel være mere at sige; men Hovedsagen er, at vi ab­

solut ikke er »Fjender«. Kirkesagen har fra Begyndelsen

ønsket at tjene Folkekirken og staa i loyalt Samarbejde

med Kirkens Styrelse. Vi har sagt Styrelsen Sandheder ud

fra de Idealer, der lyste for os — ikke som vort private

Maal, men som Herrens Krav til hele vor Kirke. Og det vil

vi ogsaa gøre i Fremtiden;

men

vi har gjort det og vil gøre

det i Tro paa, at vi nok bliver enige efterhaanden, fordi vi

har de samme Maal. Vi har stillet Krav til Styrelsen -=*- og

naaet en Del -—, og vi kan vel ogsaa komme til det her