308 / 322
275
være blevet; modtaget med Velvillie af Ministeriet, nu synes
lagt til Side som ufyldestgørende. Og flere Udtalelser tyder
paa, at Modstanden mere maalbevidst samler sig om at
faa selve Kirkefondets Særstilling ophævet.
Lader dette sig gøre?
Kan »Klausulen« ophæves?
a
Side
lader det sig overhovedet ikke gøre for
de hidtil indviede Kirkers Vedkommende; thi de særlige
Tilsagn, der for disse er givet Kirkefondet, hviler jo i Kraft
af kongelig Anordning paa en Kontrakt mellem Staten og
lrkefondet, der saa lidt som nogen anden Kontrakt kan
hæves uden Tilslutning fra begge Parter.
Men kan en saadan Tilslutning da ikke tænkes
fra K ir
kefondets Side?
Derimod har den samlede Bestyrelse jo
udtalt sig tydeligt nok. Jeg kan her nøjes med ganske kort
at nævne de tre Hovedgrunde. Vi kan ikke, 1) fordi vi har
modtaget Menighedens Gaver med den udtrykkelige For
pligtelse at sikre deres Anvendelse i disse Punkter; 2) fordi
store Kredse af Kirkesagens Venner, hvis vi sveg vore Til
sagn, med det samme vilde svigte og gøre det umuligt
at holde Virksomheden oppe; og 3) fordi et stort Tal
iblandt os
og det mange ogsaa af den yngre Slægt __
anser disse Bestemmelser ikke blot for forsvarlige, men
som de tilnærmelsesvis bedste Udtryk for det aandelige
Ideal, der altid har lyst over og endnu bestemmer vor Virk-
somhed, nemlig det organiske Samarbejde mellem Kirken
som Institution og det frie aandelige Livsindhold.
III.
Men nu Fremtiden?
Kan vor Stilling holdes? Er ikke Modstanden af den
Art, at vi før eller senere bliver nødt til at give efter, naar
Kravet rejses paa een Gang fra Kirkeministeriet foroven
og det kirkelige Vælgerfolk forneden?
Vistnok er Stillingen alvorlig, men jeg tror alligevel,
at man her ser altfor sort — eller forkert. Thi vel kan
der i Øjeblikket tales om en Modsætning, maaske en Kamp
stilling. Men Forholdet er jo dog slet ikke en »Krigstil
stand«.
Vor Stilling overfor Kirkeministeriet
— ja, derom
kunde vel være mere at sige; men Hovedsagen er, at vi ab
solut ikke er »Fjender«. Kirkesagen har fra Begyndelsen
ønsket at tjene Folkekirken og staa i loyalt Samarbejde
med Kirkens Styrelse. Vi har sagt Styrelsen Sandheder ud
fra de Idealer, der lyste for os — ikke som vort private
Maal, men som Herrens Krav til hele vor Kirke. Og det vil
vi ogsaa gøre i Fremtiden;
men
vi har gjort det og vil gøre
det i Tro paa, at vi nok bliver enige efterhaanden, fordi vi
har de samme Maal. Vi har stillet Krav til Styrelsen -=*- og
naaet en Del -—, og vi kan vel ogsaa komme til det her