307 / 322
274
vigske Menigheder har ønsket og faaet Frihed til at leve
deres eget Liv; Kirkesags-Bevægelsen har søgt Adgang til
at arbejde for andre, Ret til at udbedre og udnytte de
ordinære folkekirkelige Arbejdsformer, hvor de var »af
Lave«, til Bedste ikke for sig selv, men for Folkekirkens
almindelige Medlemmer.
Som Grundbetingelser for et saadant Arbejde saa man
da snart, 1) at der fra Kirkestyrelsens Side maatte aabnes
en vis officiel Adgang til de folkekirkelige Rammer, og 2)
at de Vennekredse, der slog Kreds om dette Arbejde, maatte
have et vist Maal af Indflydelse med Hensyn til Anven
delsen af deres frivillige Gaver.
Her udfra forklares Kirkesagens tidligere Kampe, der
først
sikrede Arbejdet Indgang i de ordinære Rammer, idet
vore Kirker fra Filialkirker (eller endnu mindre) forfrem
medes til Sognedistrikts- og videre til Sognekirker, og
der
næst
igennem de bevægede Forhandlinger i 1907 førte til,
at Styrelsen tilsikrede Kirkefondet Ejendomsretten til de
nye Kirker og under særlige Forhold Ret til at forbeholde
sig (d. v. s. sine Menigheder) den halve Brugsret. Og her-
paa har vi da levet en længere Aarrække i loyalt og godt
Samarbejde med det officielle Kirkevæsen.
II.
Vor Stilling overfor den sidste Tids Uro.
I de allersidste Aar har der imidlertid fra enkelte Sider
rejst sig en Kritik og Uvillie overfor Kirkefondets Særstil
ling, som man har ment, at ændrede Tidsforhold krævede
en Forandring i. Hvorledes har Kirkefondet stillet sig
hertil?
Vistnok har Bestyrelsen afgjort fastholdt, at vor Særstil- •
ling ikke kunde opgives, ud fra Biskop Ostenfelds klare
Begrundelse, at enhver fri Menighedsbevægelse selvfølgelig
maa have et Minimum af Indflydelse, om den skal ved
blive at bære en Sag ved frivillige Ofre.
Men samtidig har Kirkefondet ingenlunde stillet sig
stejlt afvisende paa sin engang tilsagte Ret. Vi har prø
vet de gjorte Indvendinger og undersøgt, hvor der kunde
være virkelig Grund for Ændringer. Og ud derfra udtalte
Bestyrelsen i F jor sin Villighed til at medvirke til to Ny
ordninger: 1) at de Kirker, hvor Sognebeboerne havde ydet
over Halvdelen af Gaverne til Kirkens Opførelse, skulde kun
ne løses helt fra Forbindelsen med Kirkefondet, og 2) at
Kirkefondet var villigt til at opgive sin Ret til en særlig Be
styrelse for sine Kirker imod, at dets Forpligtelse til at
bære Driften begrænsedes til omtrent Halvdelen.
Resultatet af disse Tilbud er jo blevet, at een Kirke
har benyttet det første, medens det andet, efter først at