278
fondet ikke derfor kan opgive det Arbejde, vi tror at have
fra Herren. Vi vilde da paa en Maade atter staa i en lig
nende Stilling som i Kirkesagens første Frembrud, da man
endnu ikke fra oven vilde indrømme os Plads indenfor
Rammerne. Og som vi fandt Vej dengang, vilde vi tro, at
der ogsaa vil findes Vej nu, være sig ved »Filialkirke«-For-
men, ved Anvendelse af de kirkelige Frihedslove (maaske
blot midlertidigt?) eller paa anden Maade.
Og
sku ld e
det ske — hvad der ogsaa er slaaet paa, men
hvad vi heller ikke endnu vil anse for sandsynligt — at
Kirkens Styrelse principmæssigt vilde underkende det dog
forlængst officielt godkendte Normaltal 10,000 for Sognenes
Størrelse og føre Udviklingen tilbage imod de Forhold,
der engang fremkaldte Kirkesags-Rejsningen, vilde Kirke
sagens Venner utvivlsomt føle det samme Ansvar som den
gang og baade i Ord og i Gerning optage Kampen for, at
Københavns Kirkeordning ikke gled tilbage mod de sørge
lige Tilstande, vi har erfaret i Slutningen af forrige Aar-
hundrede.
Kirkefondets Bestyrelsesmøde,
Ved Kirkefondets sidste Bestyrelsesmøde trak Biskop
O sten feld
sig tilbage som Formand, og i hans Sted valgtes
Stiftsprovst
Ussing.
Lige fra sin Ungdom har Biskop
O sten feld
været nøje
knyttet til den københavnske Kirkesag. Som Præst ved
Bedesalen paa Chr. Winthers Vej udøvede han et banebry
dende Arbejde, der har haft stor Betydning for Kirke
sagen, og i alle de følgende Aar har han — først som
Sognepræst, senere som Biskop — lagt en aldrig svigtende
Kærlighed til denne Sag for Dagen. I sin Egenskab af Sjæl
lands Biskop, og som Medlem af Kirkefondets Bestyrelse,
vil han ogsaa i Fremtiden faa rig Lejlighed til at beskæf
tige sig med Kirkesagen, og vi véd, at han vil gøre det med
uforandret Trofasthed.
Ogsaa Stiftsprovst
Ussing
hører til vore Veteraner. Han
var med i første Række, da Kirkesagens Fane blev hejst for
40 Aar siden. Ved sit rige Initiativ tilførte han Kirkesa
gen en stor Kraft, utrættelig som han var i sit Arbejde for
Menighedens Selvstændiggørelse og i sin Fremhævelse af
Kirkesagens aandelige Gode. Maatte han endnu i lange Ti
der, til Gavn for Menigheden i Danmark, bevare den Frisk
hed og Arbejdskraft, som er et Særkende for ham.
Endvidere traadte Kommandør
Vf>htz
tilbage fra sit Ar