316 / 322
283
Præst og Sogn, om der ikke skal gaa mere i Stykker. Det taler det
ganske vist ogsaa overmaade tydeligt om. Og er Befolkningstallet
lidt dalende i den indre By og paa Broerne, saa betyder 10.000
Mennesker nu flere Familier end for 20 Aar siden og stiller altsaa
større Krav, ikke til »Forretninger«, men til Sjælesorg.
Der er meget andet, der bestemmer en Befolknings Stilling til
Kirken, end Sognenes Størrelse. Hele Tidsaanden først og fremmest.
Naar jeg i min Artikel i Kirkefondets Aarbog har sagt (S. 24), at
det dalende Kirkebesøg er fælles Skibbrud for Kirkerne nu i Tiden,
saa tænkte jeg dermed ikke paa Kirkehusene i København, men paa
Kirkesamfundene Verden over. Jeg nævner dette, fordi man kom«
mer til at anlægge en forkert Maalestok — og eventuelt drage for*
kerte Konsekvenser -— om man ikke er klar over, at den samme
Klage møder een overalt i Kristenheden. Den Tanke, at Lægemidlet
imod dette skulde bestaa i større Sogne, er derimod vistnok et
originalt, hjemligt Patent.
Men selv om Sognenes Størrelse langt fra er enebestemmende i
saa Henseende, er der næppe noget mere probat Middel til at fjerne
Befolkningen fra Kirken, end store Sogne, hvor den personlige
Forbindelse bliver vanskeliggjort, maaske umuliggjort. Man kan
blot se paa Forskellen mellem Befolkningens Stilling til Kirken i
Berlin og London. Uden at overse andre Aarsager, skal der Mod
til at nægte, at én Hovedaarsag ligger i, at man det ene Sted har
Kæmpesogne, og det andet Sted har regnet med 3.000 — er tre
Tusinde — Sjæle til en Præst. Biskoppen over London syd for
Themsen talte i Foraaret om, hvor alvorlig Situationen var, da der
af særlige Grunde efter Krigen i Stiftet var kommet »store Sogne
med en Befolkning paa 6.000 Mennesker«, hvor en Præst maatte
være alene om Arbejdet. Han følte det altsaa som en Krise, naar
en Præst havde 6.000 Mennesker — hvoraf endda maaske Halv*
delen hører til andre Kirkesamfund.
Derfor har Sogne paa 10.000 heller aldrig staaet for os som
Idealet. Det kneb i Begyndelsen for Kirkesagens Fædre at gaa med
dertil, thi nogen af dem havde drømt om et Par Tusinde til hver
Præst. Men med den folkekirkelige Linje, som Kirkesagen bevidst
slog ind paa, gik man med til de 10.000 med to Præster. Selv om
en Præst i et saadant Sogn ikke vilde kunne kende alle, kunde han
maaske kendes af alle, og vilde i nogen Maade faa Tid til at komme
i Forhold til dem, han kom i Forbindelse med. Men, som det i sin
Tid er udtalt af ^daværende Provst
Ostenfeld,
gennem Sogne paa
10.000 var man »egentlig kun naaet til at se, hvor stor Trang der
var til mere Arbejde«. Og Provst
Hans Koch
skrev i 1912, at den
Tid højst sandsynligt vilde komme, da man vilde se paa Sognenes
nuværende Størrelse ganske, som vi ser paa tidligere Tiders Sogne
paa 50.000. Sogne paa 10.000 har derfor været anset for et foreløbigt
Hvilepunkt, til den Tid maatte komme, da det aandelige Liv kræ*
vede Rammerne udvidede. Med andre Ord, Sogne paa 10.000 var