318 / 322
285
ligefrem virker skadeligt for Kirken og for Guds Riges Sag, kan
det altsaa ikke fastslaas tydeligt nok, at
større Sogne er Vejen til
at fjerne Befolkningen fra Kirken, mindre Sogne Vejen til Forbin*
delse med den.
Og i København kan man desværre ikke som paa
Landet motivere større Sogne med Automobilerne.
Men det betyder een Ting til: at
Sogneprincipet
vil lide afgø*
rende Skade. Og noget af det mest forbavsende i Kirkesagens Ud*
vikling er, i hvor høj Grad det er lykkedes, trods alt, at faa noget
af en Sognebevidsthed frem — navnlig i Forstæderne. Folkekirke*
ligt set er det en uhyre Værdi, at Kirkens Arbejde i stigende
Grad er blevet et Sognearbejde, men det bevarer kun denne Værdi,
saa længe Rammerne er forsvarlige.
Den væsentlige Begrundelse for hele denne Nedskæring synes
at være den, at
en billigere Økonomi
ventes at ville stille Befolk*
ningen mere velvillig overfor Kirken.
Den kirkelige Økonomi er saadan, at de samlede kirkelige Ud*
gifter i København og paa Frederiksberg andrager c. 3 Kr. pr. 1000
Kr. Skatteindtægt. I Provinsen 4— 5 Kr. og paa Landet c. 7 Kr. Det
samlede Beløb for København og Frederiksberg viste igennem nogle
Aar en Stigning; det kulminerede i 1925*26 med 2.519.000, dalede
derefter og var for Aaret 1927*28 2.156.000, altsaa 3 Kr. pr. Hoved.
Det er dette Beløb, som virker forfærdende. Der har tidligere mødt
os Klager fra Landet over, at København er et kirkeligt Skattely —
nu klages der altsaa ogsaa over, at de kirkelige Udgifter her er for
høje. Det drejer sig altsaa om 3 Kr. pr. 1000 Kr. i •Øjeblikket, og
tror mon noget Menneske for Alvor, at det vil ændre det aller*
fjerneste i Befolkningens Stilling, om Beløbet kunde sættes ned til
.2,50 Kr.?
Men der er et Par Ting, det er værd at lægge Mærke til. For
det første, at i hvert Fald Kirkefondets nye Kirker ikke betyder
nogen Forhøjelse af Skatteprocenten. Hvad Lønninger angaar bliver
der nemlig kun oprettet nye Sogne, naar der er et vist Overskud
efter en fastsat Skala, saa her bliver ikke Tale om nogen Forhøjelse
i Skatteprocenten. Det kunde der højst blive Tale om ved, hvad
der angaar Kirkens Drift, men da Kirkefondets Kirker som bekendt
ikke faar Tilskud til Driften fra Ligning, kan det altsaa ikke blive
dem, men kun nye selvejende Kirker, som kan komme til at sætte
Procenten en Smule i Vejret. Dernæst er det værd at bemærke,
at medens de andre Kirker — efter en Opgørelse for et Par Aar
siden — gennemsnitligt hver krævede over 70.000 fra Ligningen,
faar Kirkefondets Kirker gennemsnitligt knapt 30.000, saa der kan
ikke tjenes Alverden ved at faa nedlagt enkelte af dem.
Men selvfølgelig er der Grund til at overveje, om der ikke kan
spares noget, uden at det gaar ud over Kirkens Virkekraft. I de
Tider, da vi her hjemme svømmede i Penge, blev der oprettet
Kirkekor i ret stor Stil, og Kordegnelønningerne blev sat i Vejret,