![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0314.jpg)
Sogneomlægningsplanerne.
Kirkeministerens paa Bestyrelsesmødet skitserede Planer om err
radikal Omordnin g af Sogneforholdenc i København har v a k t stærk
Opsigt. D e angaar ikke blot Kirkefondet, men hele K irken i Købene
havn, men da det i særlig G ra d kan komm e til at gaa ud over
K irkefondets Kirker, har vi unægtelig dobbelt Interesse i Sagen.
Dersom disse Planer kun gik ud paa en
Sogneregulering
med
det hidtidige N orm a ltal paa 10,000 som Norm , vilde alt være
saare godt. Som gentagne G a n g e fremhævet, trænges der nemlig
paa flere Steder afgjort til en Regulering, og der er kun een Mand,
som har M yn d igh ed til at gennemføre en saadan, Kirkeministeren.
D a det jo kan tænkes-, at man nogle Steder nødigt vil h ave Sognet
ud vid et og andre Steder ligesaa nødigt vil afgive noget, er det ikke
umuligt, at der her kunde blive Brug for en fast Haand til at gem
nemføre disse Reformer, som afgjort vilde gavne Kirkens A rb ejd e.
O g det er saa heldigt, at Befolkningsforholdene netop tillader
en fortrinlig Regulering. E fter den sidst offentliggjorte F olketæh
ling
(1928) har den indre B y og Christianshavn 12 Sogne med
117.200 Indbyggere, altsaa lidt over 10.000 til hvert, da Kastellet
med en Præst kun kan have et lille Sogn. Ø sterbro indenfor Jagt*
ve je n har 5 Sogne med 50.294, og det tilsvarende Nørrebro — naar
man fradrager 5— 6000 for Stiftelser med egen Præst i Johannes
Sogn — 8 Sogne med 80.000. V esterb ro har 8 Sogne med 82.900..
D e t oprindelige Brønshøj har 6 Sogne med 58.076, men her er to
mindre Sogne med hver een Præst, Husum og Bispebjerg. V a lb y
har,
bortset fra det
isolerede Frederiksholm paa 6.452 med een
fast Præst, 31.325 med to Sognekirker
og een H jæ lpekirke. Am a g e r
har ganske vist 80.170 til 5 Sogne, men
da K irkefondet
er rede tilat
by gge to nye Kirker, kan det saa nogenlunde gaa. Paa lignende
M aa de er det med K varteret udenfor Jagtvejen, hvor der er 6
Sogne med 90.187, men Kildevæ ldskirken
er omtrentfærdig, og vi
er rede til at b y gge en Kirke tik
A lts a a : det hele er i en ualmindelig G ra d
oplagt til gen n em en
Sogneregulering at faa gen n em ført Sogne paa 10.000 overalt
—
kun lidt større i Yderdistrikterne, hvor T ilvæ k sten særlig sker.
N a a r Kirkeministerens Planer imidlertid har v a k t saa stor Op^
sigt, skyldes det tre T in g: D e n nye T a n k e om at nedlægge Kirker;
det ikke mindre nye Princip, hvorefter de nye Sognegrænser tæm
kes dragne; og endelig, at Principet om Sogne paa 10.000 kuldkastes.
D e to første Punkter ligger endnu saa meget i det usikre, at de
ik k e kan tages op her. Anderled es med det tredie. T ilm ed er der
af alt det, der er vund et gennem Kirkesagens fyrretyve A a r s A m
bejde, intet, som mere er slaaet fast i den kirkelige Bevidsthed,
end dette rent praktiske:
Sogne paa 10.000 m ed to P ræ ster.
D e t var slaaet saa fast, at man tænkte sig, at hvad der end
2 8 1