Previous Page  310 / 322 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 310 / 322 Next Page
Page Background

277

Rede for de Retningslinier, som efter det hidtil forelig­

gende har klaiet sig for os under vor stadige Drøftelse af

Situationen i det forløbne Aar. Og vi §ør det saa meget

mere trøstigt, som vi alle i vor Kreds staar sammen derom

i fuld Enighed.'

I hjertelig Tilslutning til Kirkesagens stadig bærende

Grundtanker vil vi fremdeles arbejde -— saa vidt vi evner

— for

»Smaa Sogne«

(d. v. s. Sogne paa nødig over 10,000 Men­

nesker til 1 Kirke og 2 Præster) som Grundbetingelse for

et forsvarligt Kirkearbejde,

en

levende Forkyndelse

af Kirkens gamle Evangelium,

og Udvikling af et ansvarsbevidst, for Sognets kirkelige

Vel levende og virkende

Menighedsliv.

Til Betiyggelse af dette Arbejde, hvorom en stor, for-

staaende Vennekreds staar sammen med os i By og paa

Land, anser vi det fremdeles for nødvendigt at fastholde

de Betingelser for Samarbejdet med den folkekirkelige

Styrelse, som er udtrykt i

»Kirkefonds-Klausulen«.

Derfor

anser vi dog ikke Ordlyden for urørlig, men arbejder frem­

deles med Spørgmaalet om mulige Ændringer deraf; kun

ser vi os ikke i Stand til at opgive de Hovedpunkter til Sik­

ring af det frie Menighedslivs Arbejdsret, som deri er os

tilsagt*).

Men paa dette Grundlag og med de nævnte Grundtan­

ker for Øje ønsker Kirkefondet fremdeles loyalt at

tjene

F o lkek irk en

under redelig Hensyntagen til Tidens Udvik­

ling, om vi saaledes for vor Del maatte bidrage til at frem­

me en forsvarlig Løsning af Folkekirkens store og vanske­

lige Opgave i vor Hovedstad ved at fremme et organisk

Samarbejde mellem den officielle Folkekirke og det frie

Menighedsliv til begges Gavn.

Herudover skal kun tilføjes to Punkter af mere »

hypo

-

th e tisk

« Art, som dog næppe tør forbigaas, fordi Spørgs-

maalene fra anden Side er naaet ud i videre Kredse.

Sku ld e

det ske, hvad vi endnu ikke tror paa, at Kirke-

styrelsens bebudede Forhandlinger med Kirkefondet

endte med, at man fra den Side overhovedet nægtede et­

hvert Samarbejde med Kirkefondet, med mindre vi fra vor

Side opgav enhver Særstilling, da vilde vi selvfølgelig meget

alvorlig overveje den hele Stilling; thi overilet bør der ikke

gaas frem. Men det staar ganske klart for os alle, at Kirke*) I den S am m en hæ ng er der G rund til at tilfø je , at det er en

F e jlta g e ls e at m ene K irkefo n d ets F rih e d sk ra v tilstræ k k elig sikred e

ved de a llered e gæ ldende k irk elig e F rih ed slo ve (sæ rlig B estem m elsen

om » A n den præ ster« ), da disse h verk en kan betrygge den » halve

B rug« e lle r er sikred e im od at foran d res ved en n y Lov.