310 / 322
277
Rede for de Retningslinier, som efter det hidtil forelig
gende har klaiet sig for os under vor stadige Drøftelse af
Situationen i det forløbne Aar. Og vi §ør det saa meget
mere trøstigt, som vi alle i vor Kreds staar sammen derom
i fuld Enighed.'
I hjertelig Tilslutning til Kirkesagens stadig bærende
Grundtanker vil vi fremdeles arbejde -— saa vidt vi evner
— for
»Smaa Sogne«
(d. v. s. Sogne paa nødig over 10,000 Men
nesker til 1 Kirke og 2 Præster) som Grundbetingelse for
et forsvarligt Kirkearbejde,
en
levende Forkyndelse
af Kirkens gamle Evangelium,
og Udvikling af et ansvarsbevidst, for Sognets kirkelige
Vel levende og virkende
Menighedsliv.
Til Betiyggelse af dette Arbejde, hvorom en stor, for-
staaende Vennekreds staar sammen med os i By og paa
Land, anser vi det fremdeles for nødvendigt at fastholde
de Betingelser for Samarbejdet med den folkekirkelige
Styrelse, som er udtrykt i
»Kirkefonds-Klausulen«.
Derfor
anser vi dog ikke Ordlyden for urørlig, men arbejder frem
deles med Spørgmaalet om mulige Ændringer deraf; kun
ser vi os ikke i Stand til at opgive de Hovedpunkter til Sik
ring af det frie Menighedslivs Arbejdsret, som deri er os
tilsagt*).
Men paa dette Grundlag og med de nævnte Grundtan
ker for Øje ønsker Kirkefondet fremdeles loyalt at
tjene
F o lkek irk en
under redelig Hensyntagen til Tidens Udvik
ling, om vi saaledes for vor Del maatte bidrage til at frem
me en forsvarlig Løsning af Folkekirkens store og vanske
lige Opgave i vor Hovedstad ved at fremme et organisk
Samarbejde mellem den officielle Folkekirke og det frie
Menighedsliv til begges Gavn.
Herudover skal kun tilføjes to Punkter af mere »
hypo
-
th e tisk
« Art, som dog næppe tør forbigaas, fordi Spørgs-
maalene fra anden Side er naaet ud i videre Kredse.
Sku ld e
det ske, hvad vi endnu ikke tror paa, at Kirke-
styrelsens bebudede Forhandlinger med Kirkefondet
endte med, at man fra den Side overhovedet nægtede et
hvert Samarbejde med Kirkefondet, med mindre vi fra vor
Side opgav enhver Særstilling, da vilde vi selvfølgelig meget
alvorlig overveje den hele Stilling; thi overilet bør der ikke
gaas frem. Men det staar ganske klart for os alle, at Kirke*) I den S am m en hæ ng er der G rund til at tilfø je , at det er en
F e jlta g e ls e at m ene K irkefo n d ets F rih e d sk ra v tilstræ k k elig sikred e
ved de a llered e gæ ldende k irk elig e F rih ed slo ve (sæ rlig B estem m elsen
om » A n den præ ster« ), da disse h verk en kan betrygge den » halve
B rug« e lle r er sikred e im od at foran d res ved en n y Lov.