57 / 322
54
dende Tjeneste. Det var ikke alles Sag at gaa ind under
disse Kaar. Derfor kom der et Moment af Frivillighed over
Præstetjenesten ved Kirkefondets Kirker. Og noget at dette
har holdt sig til den Dag i Dag, uagtet Kaarene er blevet
bedre.
Det er Frivilligheden, der har præget Arbejdet i Køben
havns Kirkesag.
Dette frivillige Arbejde har kunnet trives og vokse in
den for Folkekirkens almindelige Rammer. Kirkerne er
Sognekirker, Præsterne beskikkes ligesom Præster ved an
dre Kirker, Arbejdet gøres som Sognearbejde. Det er Fo l
kekirkens Ære, at den har været saa elastisk, saa vidt
skuende og vidt favnende, at den tog dette Arbejde ind til
sig. Hvis den ikke havde gjort det, havde den maaske heller
ikke mere været til i København.
Og det er Kirkesagens Ære, at dens ledende Mænd og
dens Menigheder altid gerne har villet tjene Folkekirken.
Den har ikke villet udskille sig fra Fædrenes Kirke, men
villet indgyde den nyt L iv og ny Kraft, saa den bedre kom
til at svare til sit Navn derved, at den favnede ogsaa Folket
her i den store By.
Den frivillige Virksomheds Indarbejdelse i de alminde
lige folkekirkelige Rammer er selvfølgelig ikke gaaet af
uden Gnidninger. Men ved gennemført indbyrdes Hensyns
tagen er man naaet frem til det Grundlag for Samarbejdet
mellem Frivilligheden og Folkekirken, der har bestaaet si
den 1908 og senere er blevet yderligere udbygget. Paa dette
Grundlag kan Arbejdet gøres i gensidig Loyalitet.
Nu er Kritikken vaagnet og paastaar, at Ordningen ikke
er klar. Man siger: Enten er Kirkerne Sognekirker — og
saa bør de ikke ejes af en fri Virksomhed som Kirkefondet,
og der bør ikke være Indskrænkninger i Sognemenighedens
Brugsret til dem. Eller de er ikke Sognekirker, d. v. s. de
nye Kirker kan for Fremtiden ikke faa tillagt Sogne og ikke
faa Del i de almindelige Lønningsmidler, men maa være
Kirker for Valgmenigheder eller Frimenigheder.
Det er meget muligt, at den nuværende Ordning ikke er
»klar«, naar den maales med en abstrakt Logiks Maalestok.
Den ejer imidlertid Livets Logik, idet den er groet frem
gennem selve Samarbejdet mellem Folkekirken og F riv il
ligheden.
Derfor tror vi ogsaa, at den kan holde — til Velsignelse
for dem begge.
I denne Uge holder Kirkefondet sit aarlige Bestyrelses
møde. Forhandlingerne ledes af Folkekirkens Primas, et