59 / 322
56
saa vender man altid saa glad hjem, fordi der maaske in
gen Steder i Verden er en Vækkelsesbevægelse, der har saa
fast Fod i Sakramenterne og i Folkets Kirke som i Dan
mark, og — tilsvarende — cn Kirke, som har haft For-
staaelse for Livsbevægelsen og gjort sine Rammer elastiske,
saa der er Plads for de troendes Samfund og missionerende
Arbejde.
Derfor bygger det københavnske Kirkefond Menigheds
huset først. Her ligger Vægten, her skal Arbejdet gøres.
Hvad kunde nu Hjælpeindsamlingen komme til at be
tyde? Den kunde komme til at betyde, at denne Sag, der
fra Begyndelsen af har haft et ualmindelig klart Blik for
Maalet: at København vindes for Kristus, — og for Midlet:
at de troende med deres frivillige Arbejde gaar ind i Folke
kirkens Rammer og arbejder sammen med dens Styrelse —
gik hen og mistede sit Præg og udartede til en blot og bar
Pengeindsamling, nix weiter!
Hjælpeindsamlingen
kund e
komme' til at betyde noget
sørgeligt: Kirkesagens Folkekirkeliggørelse. Men vi er m an
ge, som Aarene igennem med Tryghed har anbefalet Ind
samlingen paa Store Bededag og med Glæde er gaaet ind i
det nuværende Indsamlingsarbejde,
ford i
vi vidste, at de
Kirker ikke let kunde blive Statsejendom, tilvejebragt som
de er uden mindste Tilskud fra det offentlige.
En anden sørgelig Ting
kund e
Hjælpeindsamlingen
komme til at betyde, nemlig at man blev
tilfreds
— naar
det nu lykkes, som det jo ser ud til, med de 20 Kirker. Det
er en Fare for alt Guds Riges Arbejde, man hygger sig og
er tilfreds. I Indre Mission er der Tegn til det. Der er »Mis
sionærer«, der kun egner sig til at prædike for de omvendte.
Et betænkeligt Tegn er det, hvis Kirkefondet faar ansat
Præster, hvis overvejende Motiv til at virke i København
er, at de daarligt kan undvære Byen.
Er vi ikke -kommen sammen i disse Dage for at sige til
hinanden: det er ikke 20 Kirker med passende Betjening,
det drejer sig om, men et Maal, et stort Maal har vi for
Øje, og de Kirker er kun Middel til det Maal — : at der maa
blive Vækkelse i København, at den By kan faa Lov at k a l
des en kristen By.
Hvad Lljælpeindsamlingen kunde komme til at betyde,
— noget meget glædeligt, nemlig at den Utilfredshed og
Sorg, som oprindelig bar Kirkesagen frem, forplantede sig
til hele Landet. En god Begyndelse er det, at den har fo r
plantet sig til den indre By, saadan at vi ser de Sogne i
København, som hvad Kirke angaar har deres paa det
tørre, føler Ansvar for dem ude i Forstæderne, der staar i
den vanskelige Begyndelse.
Her er i Grunden denne regelmæssige Given, som