![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0058.jpg)
55
smukt Udtryk for Samarbejdet mellem Frivilligheden og
Folkekirken. Vigtige Sager netop om dette Samarbejde fore
ligger til Afgørelse. Vi maa nok regne med Forbønnens
Hjælp? Den passer til Ordet: »Dit Folk fremstiller sig fri
villigt paa din Vældes Dag.« Thi Bøn er det frivilligste af
alt og Sjælen i alt frivilligt Arbejde for Guds Rige.
Charles Nielsen.
Hvad Hjælpemdsamlisigen kunde komme
til at betyde.
Indledning til en Forhandling ved Repræsentantmødet
den 7. September af
C. Bartholdy.
Det, der samler os, er Opførelsen af 20 nye Kirker i
København. Men denne nye Plan er jo en Del af en langt
ældre Sag, Københavns Kirkesag. Og vel at mærke: det er '
ikke en Sag om at samle Penge ind, men det er en Sag,
der angaar Guds Kirke, d. v. s. Guds Menighed i København.
Det er en Sag, som er sprungen frem af et bestemt Syn,
og som indtil i Dag har baaret et bestemt Syn frem. Det
har et dobbelt for Øje: 1) de vantros store Skare, døbt,
men ukendt med Livet i Gud, og 2) de troende, eller for at
bruge Luthers Lidtryk, »de, der
vil
være Kristne«, at vi
nemlig er her for at bestille noget, saadan at Arbejdet paa
vor egen Sjæls Frelse hænger nøje sammen med Arbejdet
for, at andre maa blive frelst. Den københavnske Kirkesag
er udsprungen af en
Sorg
og af en
Glæde,
af en Sorg, der
er i Slægt med Jesu Sorg, naar han saa Skarerne vanrøg
tede og forkomne, og en Glæde, der gerne vil dele med an
dre, fordi den har funden det bedste, vi Mennesker kan
finde.
Det københavnske Kirkefond er den københavnske
Frugt af den Vækkelse, som nu i 100 Aar har været den
levende Strøm i vor Kirke og vort Folk. Den begyndte i
1825 med Grundtvig, eller vi maa snarere sige 3 Aar før
paa Fyn, da en Flok Haandværkere og Bønder fra Kerte
minde og Omegn i Glæde over Guds Naade samlede sig til
gudelige Forsamlinger. Denne Vækkelse bredte sig i 1830
erne til Sjælland og i 40erne til Jylland. Den fandt først
sammen med de unge grundtvigske, troende Præster, og si
den med det Præsteslægtled, der fik sit afgørende Præg af
Søren Kierkegaard. Det sidste blev til det Samarbejde for
Guds Rige, der hedder Indre Mission. Naar man læser om
andre Lande, og har haft Lejlighed til paa nært Hold at se,
hvordan det aandelige Liv former sig f. Eks. i Tyskland,