56 / 322
KøbenhavnsKirkesa!
og Menigheden.
Nr.
6
.
Oktober II.
1926.
Frivilligheden og Folkekirken.
Det er Frivilligheden, der har gjort Arbejdet i Køben
havns Kirkesag. Da de folkekirkelige Autoriteter dels svig
tede, dels var afmægtige til at gennemføre saadanne Ar-
bejdskaar, at det blev muligt for Kirken at løse sin Opgave
i Storbyen, satte Frivilligheden ind, skaffede de nødvendige
Penge, byggede de haardt tiltrængte Kirker og arbejdede sig
Aar for Aar længere frem mod Maalet: en Kirke for hver
10,000 Mennesker i København.
Men dette var kun Frivillighedens Arbejde for at bringe
de ydre Rammer for Kirkens Gerning i Orden. Det sprang
maaske mest i Øjnene, men var ikke det vigtigste.
Sjælen i Frivillighedens Arbejde var det aandelige Maal,
at de mange Tusinde barnedøbte i denne By kunde føres
frem til deres Arv i Guds Rige, blive levende Medlemmer
af Menigheden, gennemsyre Byen og dens L iv med Evange
liets Kræfter.
Derfor var det aandelige Arbejde i Reglen forud for
Kirkerne. Og om hver af disse staar en Kreds af Mænd og
Kvinder, som Ugen igennem gør et stort frivilligt Arbejde
i Sognene og anvender meget af deres Fritid — nogle det
meste af den — for at fremme Guds Rige gennem det vidt
forgrenede Menighedsarbejde.
Disse arbejdende Menighedskredse er Kirkesagens Kær
ne. Og deres Idealer og Arbejdsmaader har forlængst ogsaa
haft Indflydelse paa Arbejdet ved Hovedstadens øvrige
Kirker.
Ca. 150 Præster magter ikke at gennemsyre over 730,000
Mennesker med Evangeliets Kræfter; men de mange levende
Menighedskredse med deres frivillige Arbejde har Mulighe
derne derfor. For saa vidt staar Kirkens Arbejde i Lægfol
kets Tegn.
Men ogsaa over Præstetjenesten ved Kirkesagens Kirker
har Frivilligheden lyst. Det var jo udvortes ringe Kaar, der
blev budt det første Kuld af Præster. En meget beskeden
Løn, fattige Virkemidler, men en stor Opgave og en sli