KøbenhavnsKirkesag

Og endelig kunde Hjælpeindsamlingen komme til at betyde,

at der rundt omkring i hele Landet virkelig brød frem den Bøn for

København, der hjælper. Det siger jeg ikke, fordi der skal en op*

byggelig Afslutning paa enhver Tale her, men fordi det føler vi

dybt i vore Hjerter, at bliver dette Arbejde ikke bedet frem, saa

bliver det heller ingen Velsignelse til. Det beder vi Dem om, saa

indtrængende og saa hjerteligt vi kan det, at De hver paa deres

Sted vil lægge Københavns Nød saadan frem for troende Mennesker,

at der bliver bedt den Bøn, der hjælper, fordi den er alvorlig, d. v. s.

kommer fra et Hjerte, der er i Nød for denne Sag.

Grundstensnedlæggelsen til Timotfaeus

Kirke.

Lørdag den 4de September om Eftermiddagen lagdes Grundstenen

til den nye Timolheus Kirke. I Udgravningen mellem den gamle Kirke

— Menighedshuset — og Præsteboligen samledes en stor Skare af Me

nigheden med de særligt indbudte, hvoriblandt adskillige af Hjælpe

indsamlingens Amtsrepræsenlanter, der skulde til Møde her i Byen

de følgende Dage. Blandt Repræsentanterne fra Sønderjylland saas

ogsaa Kirkens første Præst, Pastor Lindeburg, med Hustru. Rundt

om Udgravningen havde en stor Skare af Sognets Befolkning taget

Plads.

Sognepræsten, Pastor Kristian Jensen, bød velkommen. Han dvæ

lede ved alt det meget, der var sket, siden Stiftsprovst Ussing den 9de

August 1911 lagde Grundstenen til den første Timolheus Kirke. Det

havde været en Ydmygelse, at der var gaaet saa mange Aar, inden man

kunde skride til Fuldførelsen af Værket. Men Forholdene var jo

unægtelig blevet sværere, end nogen den Gang havde tænkt. Samtidig

var Sognet vokset med rivende Fart, saa Kirkerummet var blevet alt

for lille, selv om det havde hjulpet, at Kirkefondet i Fjor lod Koko-

lithkirken fra Blaagaards Plads opstille i Sognets sydlige Del paa

Fengersvej.

Guds Trofasthed havde holdt ud og ikke svigtet. Og i de sidste

Aar var det lysnet. Da havde Timotheus Kirkesag faaet mange Ven

ner ud over Landet, særligt i Sønderjylland, Viborg Amt og Hjerm-

Ginding Herreder. Og Pengene var strømmet ind. Ogsaa Sognet havde

vist stor Offervilje. Men Opgaven stiller ogsaa store Krav. Nu skrider

vi til Værket i Tillid til Gud, han, der har begyndt og vil fuldende.

Paulus skriver i 1. Tim. 4, 8: »Gudsfrygten er nyttig til alle Ting, idet

den har Forjættelse for det Liv, som nu er, og for det, som kom

mer.« Mange vil vel sige, at den er unyttig, og at Kirkebyggeri er

Luksus. Vel koster vor Kirke % Million Kroner, men det er dog kun

% af, hvad et Maleri af Tizian koster; dette glæder de faa udvalgte,

medens vi paa Jesu Kristi Vegne siger: Kommer hid til mig

alle

I en Tid, da det kgl. Teater koster Staten det samme hvert Aar,

som Driften af 30— 40 Kirker koster det offentlige, imponeres vi

ikke af Ordet unyttigt. Og i en Tid, hvor Danmarks Befolkning paa

een Uge drikker op, hvad det vilde koste at bygge 20 Kirker, skræm

mes vi ikke af dette: Vi har ikke Raad. Gudsfrygt er nyttig til alle Ting,

derfor er den

fornøden,

ja, det ene fornødne, og derfor er det ikke

alene nyttigt, men endog fornødent at bygge Kirker.

Saa véd vi godt, at Stenhusene gør det ikke. Og det er vor Bøn,