74 / 322
63
ter og Lov til at sigte paa Sognekirker og faste Præster,
rejste det Spørgsmaal sig stærkt og afgørende rundt om i
de levende Menighedskredse i Danmark: hvem ejer disse
Kirker? (og dermed mente man netop det, hvor Kirkerne
faldt hen, hvis Folkekirken ophævedes eller blev bekendel
sesløs). Og hvorledes kan I sørge for, at vi faar troende
Præster ved dem? Disse Spørgsmaal blev ikke paatvungne
Kirkesagens Ledere, thi de stemte med de Bekymringer,
disse selv bar paa. Men de kom alligevel med den Magt, at
vi forstod, Kilderne vilde flyde meget sparsomt, hvis der
ikke kunde gives noget Svar — og da vilde Kirkesagen gaa
i Staa (og Kirkefondet maaske fallit; thi dets eneste Kapital
var den troende Menighed). Under den "Alvor samledes K ir
kefondets Bestyrelse i 1907 til et ekstraordinært Møde, som
man maatte mindes ved det nys afholdte Bestyrelsesmøde,
idet man der med fuld Enstemmighed vedtog ikke at kunne
overgive de dengang snart færdige Kirkebygninger til Fol
kekirken, før der var fundet en Løsning af Vanskelighederne.
Her skulde man maaske synes, at der stilledes en For
dring; men en redelig Forstaaelse vil let se, at det ikke var
et Krav lor at herske, men en Betingelse for Tjenesten. K ir
ket ondet
kund e
ikke løse Opgaven uden en vis Betryggelse
for Menighedens Krav og var nødt til at gøre opmærksom
derpaa. Det var fremdeles rede til at ofre og tjene for Folke-
kiiken, hvis en saadan kunde opnaas; men Kirkestyrelsen
havde her som overalt Magten til at sige Nej og styre sin
egen Vej. Hvad der skete viste da ogsaa, at ingen dengang
fandt nogen Anmasselse i Kirkefondets Ønsker. Det var
M inisteriets D epa rtem en tch ef,
der gav Idéen til Løsningen.
Kirke!ondet tog med Tak imod den udrakte Ilaand, uagtet
den ingenlunde bød saa meget, som man egentlig stred for.
Sagen blev forelagt det dengang siddende første
y>kirkelig c
Udvalg«,
Folkekirkens officielle Repræsentation, der i sine
Forhandlinger udtalte sin Glæde over Kirkefondets Hold
ning og
en stemm igt
anbefalede Løsningen. Og under almin
delig Tilfredshed udstedtes endelig de kongelige Resolutio
ner, der tilsagde Kirkefondet de her omhandlede Rettighe
der. Ja, alle, som mindes de Dage, vil vide, at man fra de
forskellige Sider følte, at her ikke blot var fundet en taale-
lig Udvej, men var fastslaaet et Princip af stor Værdi for
Folkekirkens Fremtid, nemlig Sikring af en organisk Sam
virken mellem Kirkens officielle Styrelse og det frie Menig
hedslivs aandelige Kræfter.
Se, dette er et Stykke dansk Kirkehistorie, og det histo
risk skabte Grundlag for en Kirkeudvikling lader sig ikke
ijerne, uden at det, der er bygget op derpaa, falder sammen
men det kan man ikke tiltro dem, der bygger, selv at gaa
med til.