KøbenhavnsKirkesag

Hvorledes kan man da nu tænke sig en Opgivelse af

disse Tilsagn? Utvivlsomt kun ud fra

den Betiagtnincy, cit

T id sfo rh o ld en e har forand ret sig

saaledes, at de ikke mere

tiltrænges. Dette Spørgsmaal maa da særligt overvejes.

Er der noget væsentligt forandret i Kirkens Forhold,

som kan begrunde, at man nu ikke kan trænge til den Be

tryggelse, der ligger i Kirkefondets

E jen d om s re t9

Saa vidt

jeg kan skønne, er der kun i den Henseende sket enkelte

Ting, men de peger i stik modsat Retning. J. C, Christensen

tænkte i sin Tid som Kirkeminister paa. en Grundlovsæn

dring, hvorved § 3 skulde bortfalde — ikke lordi han

ønskede dens Indhold forandret, men for under kommende

Vanskeligheder at faa lettere ved at hjælpe Kirken til F r i

hed — idet saa Folkekirken kunde ophæves ved almindelig

Lov. Det nuværende Regeringsparti har fra gammel Tid

paa sit Program: »Kirkens Adskillelse fra Staten.« Og K ir

keminister Dahl har kæmpet energisk lor at laa nedsat et

kirkeligt Udvalg, der bl., a. skulde undersøge Muligheden

herfor.

D en

maa da være blind, som ikke forstaar, at under

saadanne Tidsforhold kan ingen Menighed udlevere sine

Kirker til — man véd ikke hvad.

Med Hensyn til

den ha lve B rugsret

har Ministeriet

spurgt, om ikke den senere kirkelige Lov om »Andenpræ

ster« indeholdt tilstrækkeligt til at sikre Kirkefondet og dets

Menigheder i denne Henseende. Men vi har ikke iormaaet

at se hvorledes, eftersom Københavns Kirker jo gennem-

gaaende maa have to faste Præster; men hvis Kirkefondet

da forlangte en særlig »Andenpræst« ansat, vilde han fa k

tisk kun blive Trediepræst og kunde ikke faa mere end

højst en Trediedel af Kirkens Tid til Brug for sit Arbejde

(hvad der vitterligt er for lidt),.

Og hvad de aandelige Vilkaar f. T. angaar, da behøver

vi blot at nævne Navne som Th. Skat Rørdam og Dr. Kure

for at vise, at Trygheden overfor rationalistisk eller anden

for den troende Menighed uantagelig Forkyndelse ingen

lunde er blevet større siden 1907.

Et Par Sidebetragtninger maa her tilføjes for at give

Svar angaaende enkelte særlige Momenter, der er draget

med ind i Spørgsmaalet.

Fra en enkelt Side er Kirkefondets Ret til at kaldes Ejer

af sine Kirker draget i Tvivl med den Begrundelse, at K ir

kerne hovedsagelig er betalt af

S tore Bededags K ollek ten ,

idet dens Udbytte maa betragtes som almindelige folkekir

kelige Midler. Der maa hertil svares,

først

at Kollekten ved

kongelig Resolution er overdraget det københavnske K irke

fond, hvis Arbejde Ministeriet kendte, og som man selv har

tilkendt Ejendomsretten; og

dernæst,

hvad der i Realiteten