KøbenhavnsKirkesag

vejer tungest, at Ministeriets Tilladelse til en Kollekt ikke er

det samme som en Bevilling; Pengene gives ligefuldt ganske

frit af Privatfolk og er af disse ved Bededags Indsamlingen

udtrykkelig skænket Kirkefondet. Men endnu kan hertil

føjes den Oplysning, at efter vore offentliggjorte Regnska

ber har Kirkefondets Kirker (med Grunde) hidtil kostet ialt

4,367,652 Kr., medens Bededagskollekten i de 31 Aar, den

har været til, ialt har indbragt 1,632,917 Kr. eller ikke en

gang to Femtedele af Kirkernes Værdi.

Et andet Argument, som er anvendt, er, at naar

et Sogns

B eb o ere har sam let den store H ovedpa rt af K irken s Værdi,

kalder de med Glæde Kirken »deres egen« og kan derfor

føle sig underlig ved Kirkefondets Ejendomsret. Dertil er

dog at sige,

først

at ogsaa Sogneindsamlingerne i disse T il

fælde er sket til en Kirkefondskirke, Bidragene altsaa givet

just under den Forudsætning, og dernæst, at det kun er

gan

ske en k elte

af vore Kirker, hvor det enkelte Sogn har rejst

Hovedsummen. Adskilligt flere Steder har Sognets Beboere

faaet omtrent det hele foræret, og for de nu forestaaende

Kirkeopførelser er det ved Hjælpeindsamlingen ordnet saa-

ledes, at Sognets Beboere ventes at kunne rejse een Fjerde-

dedel. — Men hertil kommer endnu det aandeligt vigtigste:

den lykkelige Forandring i København, at man mange Ste

der mærker noget af den Følelse i Forstadssogne, at Kirken

er »vor egen«, er fremkommet ogsaa i andre Sogne og maa

langt mere tilskrives netop Kirkefondets Arbejde, der har

bragt Beboerne til at se med andre Øjne paa Kirken end

tidligere.

Et tredie Spørgsmaal her er

D riftsbgrd en ,

d. v. s. at K ir

kefondet ved Overgivelsen af Kirkerne til Folkekirkens

Brug paatager sig at staa inde for Kirkens Drift, altsaa ud

rede alt, hvad der kræves til dens Vedligeholdelse, Varme,

Lys m. m. m. Denne Byrde plejer Menighederne i de paa

gældende Kirker at tage paa sig, nogle helt (det saakaldte

»Selvunderhold«), andre delvis. Men saaledes, siges det da,

lægger Kirkefondet særlige Byrder paa Menighederne ved

sine Kirker, idet alt dette ved Byens andre Kirker udredes

ved en offentlig Ligning (hvoraf dog ogsaa Beboerne i K ir

kefondets Sogne maa betale deres Del). Sammenstillingen

er nu ikke helt rigtig, idet man ogsaa i Byens andre Kirker

plejer at have en Bøsse (altsaa samler frivillige Gaver) »til

Kirkens Drift«. Men afset herfra er der herom at bemærke,

at Kirkefondet ikke

paalægger

Menighederne denne Byrde

og ikke kan det; der samles ind hertil i Kirken, d. v. s. bedes

om frivillige Gaver, men det er dog Giverne, der bestemmer,

om og hvad de vil give — og hvor der kun ydes lidet eller

intet, betaler Kirkefondet lige godt Driften. Og

fo r det andet,

det store Flertal af Kirkefondets Menigheder sætter en Ære