18 / 260
3
D er fortæ lles, at D rengen C arl pleiede at krybe op i
So faen for ganske rolig paa sine K næ at ligge og betragte
B illedet.
E n A ften sagde han meget rørt, da han blev
komm anderet i S e n g :
«Jeg lover Dig, Du Mand fra Id,
jeg skal D ig ligne med al min Flid.»
Sø ren T yv k jæ r, Fam iliens gam le K arl, bidrog sit til
at fylde D rengens første Fo restillin gsk red s med en Mængde
Fo lk e ev en tyr og o vertro iske Fo rtæ llin ger, medens M ørket
faldt o ver T o baksfabrikens L o ft, hvor D rengene tid lig bleve
satte i A rbeide a f den energiske Fader.
Hans P rincip var
«at give B ørnen e noget ind at voxe sig store og stæ rke
efter» og at opdrage dem i T arveligh ed til A rbeide, «for
saa,» mente han, «komm er det Ø vrige nok a f sig selv.»
« Je g har min F ad er at takke for m eget,» siger C arl
B ro sb ø ll.
« F ø rst og fremmest var han Mand fra T o p til
T aa, med stæ rk Fø lelse a f personlig Væ rdighed, i B esiddelse
a f en beundringsvæ rdig H andlekraft.
Endnu seer jeg op
til ham som til et lysende Exem pel.
Han lod m ig arbeide,
saa min Haand er krum d erefter; men han havde R e t: en
bedre S k o le end det praktiske A rbeide gives ikke.»
Om denne Sø ren T y v k jæ r var der mange F o rtæ llin ger
at b erette; hans U d tryk og eiendommelige Sp rogven d in ger
have senere fundet Anvendelse i D igterens A rbeider.
Hans
H istorier ere hovedsagelig gjengivne i C arit E tlars V æ rker
« Sin geb o k » og « Sagn og E v en tyr» .
Sø ren var en seende
Mand, som fast troede paa en overnatu rlig Verden om kring
sig og bibragte B ørnen e T roen paa den samme, meget imod
Faderens V illie.
Han var aldeles fo rsik ret om at have seet
T roldene flytte med alle deres R ed skab er en A ften, han