20 / 260
5
næ rede en sæ regen K jæ rlighed.
Han fortalte med den
billedrige F a rvep ragt, med en tungsindig, sælsom V eltalen
hed, som er egen for N aturm ennesket, der har tilb ragt sit
L iv ude paa de store V idder. Denne K jæ rlighed til N aturen
udøste Farfaderen for den lyttende D reng, medens B y liv e t
og M enneskenes travle Fæ rd en , der nu om gav O ldingen,
kun aflokkede ham et Sm il, en overlegen H ovedrysten.
T il alt dette dannede Faderens kraftige L iv ssy n og
Moderens kjæ rnefriske og djæ rve N atu r en sund Mod
sætning.
N aar saa Dagens A rbeide var endt, eller naar det paa
nogen Maade lod sig gjøre, tyede D rengen til L eieb ib lio -
thekets B ø g er, hvor C o o per og W alter S co tt udgjorde hans
Yn dlinge.
Med disse søgte han om H elligdagene ned til
Stranden, paa hvis yderste P yn t, Skandseodden, han havde
opført en Erem ithytte a f Steen og T ang.
H er laa han og
læste og drøm te, saae M aagerne kredse over H avet, var
yd erst tilfreds, naar en lille Storm oprørte N aturen, mellem
Marehalm og G y v e l, hvilke sidste voxe i sjælden F ro d ig
hed paa Fred ericias B astion er.
Oppe paa F ab rik en s øverste L o ft, hvor der fra G lam
hullet var en vid U dsigt, indrettede han sig med M aatter
et lignende Fristed .
H er tilbragte han V interfritim er, be-
skjæ ftiget paa samme V iis.
Som tiaars D reng forfattede
han sine første D ram aer, historiske, o verord entlig rom antiske:
«T ells S k u d » , «G ravstø tten » o. s. v. E t a f disse opbevares
i Cand. J. C o llin s righoldige Autografsam ling.
Saa gik det til andre T id er afsted ind over Hederne,
som dengang vesterpaa strakte sig i det En deløse og paa
tvan g D rengen dens store S y n er, Ensomhed og F red , medens
Faderen paa Forretn in gsreiser langsom t kjørte frem gjennem