24 / 260
9
«N aa, hvad siger saa V eiret im orgen, Jen s Sin d b erg?»
spurgte Jø rgen Christian.
Sin d b erg stod op og kiggede om H jørn et, hvorfra
H im len viste sig i vid U dstræ kning over B yen s Huse. E fte r
lidt B etæ n kning skød han Huen tilbage og sagde, som om
han læste op a f en B o g :
«Svalen flyver lavt, det seer mig noget dvask og muggent
ud.
Det b liver T aage i M orgen tid lig ; men henimod M id
dag sprin ger hun om i N ordvest med klart V eir o. s. v.»
Jen s Sin d b erg var overm aade k lo g ; der var ikke den
T in g i B yen , uden at han jo vidste B esked derom .
S lo g
hans Spaadomm e ikke altid til, rystede han m isbilligende
paa H ovedet og sagde: «D et skulde nu alligevel have væ ret
T aage, som jeg m een te.»
«V i skal kjøre Hø hjem imorgen og maa have godt
V eir dertil,» bemæ rkede Jø rg en Christian og blæ ste store
T o b ak ssk yer fra sig.
«H vad er det for et Sp ektakel oppe i G ad en? D ren
gene slaaés vist.
C arl er bestem t paa Fæ rd e deroppe.»
«D et kan nok ligne ham.
Han b lev sk ik k et op til
G ltickstadt med Assurancepolicen.
1
Stedet for at besørge
sit Æ rin d e er han vel nu i K lamm eri.»
« Ja , L iv er der i ham.
Forled en saae jeg ham komme
hjem efter en voldsom B ataille med Salom on Natans den
lange Søn .
Han var blodig om Næ sen og havde vist faaet
m orderlig K laps. Men det er godt at prøve sig frem. Hvad
har 1 ellers tænkt at gjøre ham til, naar han kommer til
Sk jelsaar og A ld er?»
« Ja , G ud veed det. Je g faaer aldrig nogen Fo rn ø ielse
a f ham.
Læ se, læse, det er hans B estillin g.
Fo rgan gen
Søn dag listede jeg mig efter ham for at see, hvordan han