28 / 260
1
3
«Han vil dø en a f Dagene,» svarer K lo k k ere n ; «saa-
dan et L ig to g har jeg ofte seet herude mellem G ravene.
Det
skal aldrig slaa feil, at vi k ort efter komme til at kaste
K u le for den, hvis N avn staaer paa K isten .»
C arl kommer hjem og fortæ ller, hvad han saae.
Palle
Lund døde for tre Dage siden. — Der bliver aldrig noget
a f den D reng.»
Jen s Sin d b erg rystede atter eftertænksom t paa Hovedet.
«D er er m eget besynderligt til i V erden,» sagde han
om sid er; «men den H istorie er for R esten ikke mere ube
grib elig, end hvad de fortæ ller om d e t S k ib derovre i Kjø-
benhavn, det gaaer ved R ø g og Damp, eller hvad det nu er,
og' som kommer her til os im orgen.»
«D et er Slud der og O vertro altsammen.»
« Je g har læ st derom i R ib e r A vis.
« C a le d o n ia »
har jo allerede fartet længe ovre i Ø resund.»
«D et er i alle T ilfæ lde en brandfarlig H istorie at faae
ind i vor H avn, saa næ r under Fæ stningen.
Det er m ig ,
som har med Ild og L y s at bestille, saa jeg maa vel bedst
forstaa m ig paa den S a g ; man er da ikke B randinspektør
for ingen T ing.
Hvad skal disse nymodens, livsfarlige Ind
retninger til?
Handel og Sam kvem har jo bestandig gaaet
overm aade vel uden dem.
Varerne komme og gaae som
de skal, op gjennem Holsten.
Je g sender hver fjortende
D ag 200 0 Pund T o b ak ned til V arde og kjører selv be
sindigt gjennem H ederne uden Sparkem ent og Ildsfare.»
Sam talen blev afbrudt, idet en lille Mand kom ilende
op fra H avnen.
Han bar en Tomm estok i Haanden, den
han slo g ud med, efter en dyb H ilsen, som gjaldt B ran d
inspektøren.