34 / 260
19
gaden, sagde han underveis til sin ældste Søn C arl, der nu
g ik ved hans S id e :
«H ørte Du, hvor jeg smurte den S k ib sk a p ita in ?»
Udenfor Huusdøren sad den gam le Farfad er i A ftensolen
og snittede Pinde til T obaksrullerne. Svalen kredsede endnu
i Lu ften , K væ get drev frem gjennem G aden, H yrdedrengen
svingede sin Sk rald e, et gammelt Fredens B illede i M o d -.
sæ tning til det nye, larmende Sku espil i H avnen. Da Jørgen
Christian kom forbi den G am le, tog han æ rbødig K askjetten
af, og fortalte om det M æ rkvæ rdige, han havde maattet op
leve.
Den G am le lyttede hovedrystende til med et vantro
Sm il og snittede videre.
«Dersom F a rtø iet ikke laa dernede i H avnen, og jeg
ikke med egne Ø ine havde seet den hele Frem gangsm aade,
vilde jeg have forsvoret, at de vovede sig ud paa det aabne
H av, her til Fred erits, med en saadan Spillevæ rksskud e. A t
den kan klare sig ovre i Renderne ved Kjøbenhavn, har jeg
aldrig b etvivlet,» ytrede Brandinspektøren med overlegen R o
og traadte ind i sit Huus.
Den gam le Farfad er sagde: «A lt dette huer m ig ikke.
Læ g nu Mæ rke til, hvad jeg spaaer. H er vil spørges U lyk k er
efter dette. De brænder en Dag B y og Hjem over H ovedet
paa os.»
L ille C arl tog Mod til sig og ytrede bestem t:
« Je g vil væ re Søm and og gaae Jord en rundt med Damp.»
Farfaderen fik maaske R et.
Dampen kom , trængte
frem overalt og seirede.
Den vendte op og ned paa det
Bestaaende, udvidede H orizonten og Hjemmets snæ vre K reds.
Idag ombølger den alle F o lk eslag, danner en stor Fam ilie
a f Svæ rm en, en Fam ilie fuld a f Strid og Rastløshed, Slid
og Brødnid.