39 / 260
24
noget samm enkludret Sn ak , som vo r A rb eider, Sø ren T yv -
kjasr, har krammet ud, naar de om A ftenen sad og skar
Pin de til T obakken .
D er er ik k e et æ rligt og sandfæ rdigt
N avn i hele Stadsen, altsammen forvansket. — Je g har sendt
ham B re v paa B re v over, at han skulde lade det S k riv e ri
fare — hvad n ytter det?. Je g har holdt ham hans F e il for
og spurgt ham, hvad han nu vilde leve af, naar han blev
fæ rdig med at fortæ lle det, han vidste.
Han sm ilede kun
ad mine Form an in ger.
Saadan er den D reng! — K om og
lad os gaae ned til Hornem ans E n g. H ar Tømm erm ester Dra-
bolts F o lk bygget deres Stillad ser, kan det gjerne væ re Deres
F o lk , der komm e til at rive dem ned igjen.»
« Ja nok,» nikkede Therkelsen tilfreds.
E fte r disse B em æ rkn in ger gik de ud paa E n gen , hvor
A rb eidet endnu var i fuld G an g. B ran din spektøren s Komm e
standsede Fo rretn in gen en Stund.
«H vad er det, her gaaer for sig ?» spurgte han med en
m yndig R ø st.
«H ans kongelige Høihed skal have sig et kleine F y r
væ rkeri iaften,» svarede Fo lk en e.
« S aa, skal han det?
Je g er bange for, at der ikke
b liver noget a f det F y rvæ rk e ri.»
«H v o rfo r tro er De det?» spurgte en blød og venlig
Stemm e fra en Mand, som kom tilstede og hilste.
Det var en a f K ronprindsen s Adjutanter, K apitain Irm inger,
der under sit Ophold i F red ericia vandt en fuldstændig Sym -
Pathi hos A lle, en fiin og kundskabsrig Person lighed, som
forstod at mildne eller dølge, hvad han blev V idne til og
ik ke syntes om hos den, han, saa at sige, var sat til V o gter
for. N o k sagt, det var en Mand, som kun kjendte det R e t