41 / 260
26
igaar, da Justitsraad D ræ by ved M iddagstaflet fortalte om den
ridderlige og overlegne Maade, paa hvilken Inspektøren hand
lede i en M eningsforskjellighed mellem Dem og B yen s eligerede
B o rg e re angaaende en to og fy rretyv e A lens H ampeslange,
som De manglede til Deres S p rø ite — to og fyrre tyv e A len.»
«N aa! H ar De ogsaa hørt T ale derom ?» sagde den
Anden, idet hans strenge og barske A n sigt forskjønnedes a f
et blidt og venligt Sm il.
« Ja , hvad skulde jeg gjø re? Der
fandtes ikke en æ rlig Slan ge til alle vore Sp rø iter. Saa be
stilte jeg en ny i H am borg. Slangen kom , R egningen o gsaa;
men de H errer paa R aadstuen væ grede sig ved at betale
den, det jeg da selv gjorde, og derefter kaldtes M andskabet
til P rø ve udenfor deres V induer paa Raadhuuspladsen — ud
mæ rket, fortræ ffeligt!
F o lk stod og jublede og gjorde et
Sp ek tak el, som om vi havde B arn i K irk e .»
« Ja , netop saaledes blev der fortalt ved M iddagsbordet,
og K ronprindsen morede sig og forsikrede, at han en a f de
næ rm este Dage vilde komme og hilse paa Dem og gjøre
Deres Bekjendtskab. A f den A arsag haaber jeg, De tilgiver
min Fo rseelse, at jeg ikke meldte Dem vo r lille F est iaften.
V eiret er jo ganske stille.»
« Ja vist er det,» svarede B ran din spektøren , idet han
vædede sin F in g e r og holdt den op foran sig.
«Vinden
bæ rer østerpaa, ud over Søen .
D er kan ikke væ re nogen
F a re paa Fæ rd e, hverken for Krudtkamm eret eller P rovian t-
gaarden, saalæ nge den Vind varer.
1
G uds N avn, hold da
Deres F y rvæ rk e ri, men med Fo rsigtigh ed.
Je g skal lade
F o lk tilsige til Møde ved Sprøitehu set og sk ik k e Dem et
paalideligt Mandskab herned paa En gen. E r H r. Kapitainen
saa tilfred s?»
Irm inger sm ilede og gjorde en ven lig H ilsen, den Jø rgen