38 / 260
«N e i,» svarede den T iltalte ; «hvad har jeg med Horne-
mans E n g at bestille?»
« Jo , undskyld, det har De netop, fordi De er en Mand,
der passer Deres K ram og vogter vor B y for u lo vlig Om
gang med Ild og L y s . Det er noksom bekjendt.»
«H vad bestille de da nede paa Hornemans E n g ?» spurgte
B randinspektøren.
«D e smøre Stillad ser op, fordi der skal væ re F y rvæ rk e ri
iaften med S o l og Maane og mange delikate Stjerner.
Tømm erm ester D rabolt har sine Sven de dernede, og de reise
Fæ le og B u k k e og K rim skram s, hvorfra R akettern e skal
futtes a f — som om m in e Sven de ikke kunde gjøre, hvad
der forlanges.
Je g har dog altid før havt A rbeidet paa P a
læet.»
«N aa, saa de skal have F y rvæ rk eri,» sagde Inspektøren
og lagde den B o g bort, han n ylig læste i, h vorefter han
gik op og ned ad G u lvet.
«D et bliver der ingenting
af.»
«N ei, jeg tænkte det nok. K rudttaarnet ligger jo lige
over for E n gen ,» sagde den uegennyttige Tømm erm ester i en
blid T one.
«G udfader fri os, hvis en a f disse Bran dstokke
fik L y st til at dratte ned over T aget.
Je g har sagt dem
min M ening; men det fo rslog ikke.»
« Saa maa je g vel ned og sige dem m in ,» ytrede B ran d
inspektøren. « L ad os see, hvordan det F y rvæ rk eri spænder
af
_ De
fo rstyrrer mig ellers, Brandm ester.
Je g sadjust
og læste i
en
B o g , som D rengen har skrevet, og somhan
sender m ig ovre fra Kjøbenhavn. Hvad synes De?>
« Ja , det er en høist mæ rkvæ rdig S a g ,» bemæ rkede
Tømmermanden og rørte forsigtigt ved Bogen .
«M æ rkvæ rdig? N ei, det er blot dumt, mener jeg. S k ri\e
en B o g om sin egen Fø d eb y. — O g hvad er det saa? —
2?