43 / 260
28
«H vordan er det, Du holder D ig?» sagde han til en
lille, tladbrystet R ek ru t, med ludende H oved, «og hvordan
er det, Du bæ rer dit G e v æ r? Det seer jo ud, som om det
skulde dratte fra D ig. — Op med H oved et!
B øssen ind
mod Sk u ld eren ! Du holder jo ikke F o d sk ifte med de A n dre!
— Ja , Du seer saa vist paa m ig. Hid med G evæ r og P atro n
taske, saa skal jeg vise D ig, hvad jeg mener.»
Soldaten stirrede forbauset paa Prindsen , men adlød
O rdren til Fo ru n d rin g for den hele L in ie . Prindsen modtog
G e væ r og Patron taske og stillede sig i G eled med de Andre.
«B eh ag saa at kommandere, H r. L ieuten an t T ran e, —
giv D u A gt, Sold at, hvordan Du skal bære D ig ad.»
T rane sm ilede, kommanderede, og Prindsen gjorde hele
E xercitsen med, saa nøiagtig og fuldendt, som den bedste
Læ rem ester og til stor Fo rb au selse for de Næ rm este om
krin g ham.
«H an er syg,» hviskede en Sidem and.
«D et burde han have meldt i M orges,» sagde P rin d sen ;
«men det skal vi nok faae rettet.»
Da der blev gjort H vil, gik Prindsen hen til Soldaten ,
som nu sad og krøb sammen paa en T ræ bæ n k, ligbleg og
rystende.
«H vad feiler D u?» spurgte Prindsen.
«A a, de æ kon Skaen . A duer it te aa væ r Sold aat.»
«H vo rfo r meldte Du D ig ikke syg im orges?»
«D e v o v a e t; saa grien t di anner jo a mæ.»
«H vad fattes Du?»
«A veed et it. De sedder her for mi B rø st, gjør det,
aa somstid kommer der B lod mæ, naar a drager mit V eir.»
« Stakk els F y r ! hvorlæ nge har Du baaret paa den S v a g
hed?»