49 / 260
Undseelse vedblev.
Hun gjorde U n dskyldning for A lt hvad
her præ senterede sig : saa manglede der tilstræ k k elig Plads
ved B ord et, saa var der ingen G afler, eftersom E n h ver spiste
med Spidsen a f sin K n iv .
Den gam le Mand lo d eraf og
vedblev at finde Ord til en Underholdning, som behagede
K ronprind sen , der im idlertid laante den R eform eertes F o ld e
kniv til at skræ lle sine K artofler med.
Dermed var B esø get endt. Den fremmede G jæ st reiste
°§
g ^ .
Jaq u es og den ældste D reng fulgte ham til
D øren; den Y n gste blev siddende paa sin Plads. Han meente
at have lidt U ret og vedblev rolig at spise R esten a f hvad
de Andre havde levnet.
Da Manden kom tilbage, og K onen dæ kkede a f B ordet,
laae der under Prindsens T allerken en sammenrullet Fem rigs-
dalerseddel.
En Somm erdag i Ferietiden lod den geniale og vel-
anseete R e k to r Rosendahl sin S k o leb ygn in g reparere.
Der
er udgaaet flere dygtige E le ve r fra hans S k o le, — hvem kan
huske dem A lle? Meest bekjendt blandt disse er uden T v iv l
Hans B røchner, senere P ro fesso r i Filosofi ved K jøbenhavns
U n iversitet, en B eun drer a f H egel og ivrig Kæm per for en
fri og human L ivsan sku else.
Han døde desvæ rre tid lig og
ligesom sine Søskende a f B rystsyge.
A ltsaa, Hr. Rosendahl lod sin S k o leb ygn in g reparere.
D er blev stillet en Brandstige op mod T aget, Stigen gled,
en gammel Muursvend faldt ned a f den og laa nu udstrakt
og bevidstløs paa Steenbroen, medens hans K amm erater løftede
en D ør fra det nærmeste Huus, for derpaa at bære ham til
hans Hjem.
1 det Samme kom hans K o n e til Stedet med
en K ru k k e M iddagsmad. Hun udstødte et gjennem trængende
S k rig , sank ned ved den B evidstløses Sid e, lagde hans H oved