37
E fte r at have hvisket disse O rd, sank hans Hoved til
bage.
E t S u k , et kram pagtigt T ræ k , saa kom Døden med
sin Stæ vning.
« Je g skal huske, hvad han bad mig om ,» hviskede
K ronprindsen , idet han gik.
F red erik den Syven d e glem te ikke sit L øfte, om hvilket
her senere staaer mere at læse.