58 / 260
4
«
gjorde i Stilhed mine Forberedelser til Flu g t, det vil sige,
lavede m ig en fyldt M adkiste.
Med denne gik jeg ombord
hos H enrik M øller, i hans Sm akke i Fred ericia.
Den Dag
skiltes min Fad ers og min L iv sv e i. Hans kloge, beregnende
Forstan d forstod ikke Fantasi eller K unst.
V i vare store
M odsæ tninger til hinanden og besade begge en ubøielig
V illieskraft, der seent eller tidlig maatte hidføre et Brud.
E fter denne Dag stod jeg alene og maatte bane mig mm egen
Vei uden Stø tte fra Hjemmet.
Je g vidste, at dette Sk rid t
afkastede B ro en mellem mig og mine Foræ ldre.
Seiladsen varede i tre U ger. Skipperen gav mig af og
til lidt med a f P ro vian ten , ellers havde det seet galt ud.
E n delig naaede vi K jøbenhavn.
Je g blev sat i Land ved
T oldboden, med nogle faa D alere i Lomm en, en næsten tom
M adkasse og Farb ro d ers grønmalede K iste med nogle G an g
klæder i.»
«H vad tænkte De dog, da De stod der alene i den
fremmede S ta d ?» spurgte flere Stemmer.
« Je g tæ n k te: det skal gaae; jeg vidste desuden ikke
den G an g, hvad jeg gik ind til.
Je g vidste blot, at jeg
vilde væ re K u nstner, uden at jeg egenlig begreb, hvad der
var mit rette K ald.
Je g vidste, at et nyt Afsnit a f mit
L iv her begyndte, og det var med en høitidehg Følelse af
Forladthed, at jeg sagde Fredericia-Sm akken F arvel.
Om sider havnede jeg i et K vistvæ relse i Badstuestræde
N r. 12 0 .
D ette L o g is maatte jeg im idlertid snart forlade,
da der ikke fandtes Sen g.
De første Næ tter, jeg var i
K jøben havn, laae jeg paa G u lvet med min K iste til H oved
pude.
D erfra flyttede jeg til et K vistvæ relse i B orgergad e;
det tilhørte Fuldm æ gtig Haase.
Dets ene Væ g bestod af