60 / 260
43
med Anstand paa dette lukulliske Maaltid.
Hjemmefra fik
jeg ingen H jæ lp, uden naar min Moder en sjælden G ang
sendte m ig et R u gb rø d med en K ru k k e Fedt.
Skorpen
gjemte jeg da til om Søndagen, Krummen var Hverdagsmad.
1
de første tre Maaneder i Hovedstaden smagte jeg
ikke varm Mad og havde ingen O vn i mit Væ relse.
Min
kraftige C on stitution var lige ved at bukke under.
E fte r
som jeg var for fattig til at betale Professor Lund som de
Andre, brugte han m ig ofte til at rive F a rv er og staae
Model for sig.
Saaledes gik det fremad i flere Aar.
Men nu nok om mig.
Je g maatte bugte mig frem.»
E x n e r lo paa sin blide Maade.
«Men hvor er Deres
Madonna bleven af?»
«D en blev efter store V idtløftigheder solgt for den
ikke ublu P riis fire og tyve Sk illin g, kontant Betaling, til
en æ rvæ rdig K u nstkjend er, M arskandiser i en Kjæ lder i
Skovbogad e.
Denne M adonna efterfulgtes snart a f lignende Mester
væ rker, der alle gik til M arskandiseren for samme Priis.
Senere hen g ik jeg F ig u rer efter hos Gibseren paa Hjørnet
af S t. Anna Plads, og tjente lidt der.
Anton M elby handlede i B egyndelsen a f sin V irksom
hed om trent paa samme Maade.
Han tegnede disse fortrin
lige, smaa K u lb illed er og solgte dem til en Boghandler med
rivende A fsæ tn in g, medens jeg sad og malede Portraiter.
Om Søndagen vandrede vi til Charlottenlund og vare himmel
glade, naar vi havde Raad til en K o p Kaffe med B o llet,
det var sex S k illin g til M ands; dertil indskrænkede vore
Fo rn ø jelser sig den G an g.
Saa høie Priser hai De vel
aldrig kjendt til?»
I