61 / 260
44
P ro fesso r E x n e r nikkede.
«A a jo, jeg har væ ret
meget fattig, meget fattig og siddet saa haardt i det som
N ogen.
Medens jeg gik paa A kadem iet, var jeg for E x -
empel om Form iddagen i M alerlæ re hos en streng, men
retskaffen, gammel M ester, for at jeg dog kunde have noget
at holde
m ig til, hvis det gik galt paa A kadem iet.
Je g
maatte hente
01
og væ re D reng for Svenden.
D er holdtes
den G an g strengt paa R angforord ningen paa de forskjellige
T rin til M estervæ rdighed.
E n G an g husker jeg, medens
der repareredes i det gam le T heater paa K o ngens N yto rv ,
at de gav m ig nogle F arvep o tter at bære paa et B ræ dt over
det nye Scen egu lv, og de vare altfor svæ re for mig, der
var lille og svagelig.
Midt paa Scenen slingrede jeg og
m istede B alancen, og Farven strømmede ud o ver G u lvet.
Der blev
en artig
Plet.
Je g
var sønderknust, menslap
dog nogenlunde heelskindet derfra.
Medens der holdtes
P rø ve paa Scenen, sad Vilhelm W iehe, der ogsaa var i
M alerlæ re
og saaledes allerededen G an g var i Fæ rd med
at reparere det kongelige Theater, sammen med m ig i en
L o g e og saae til. Je g husker tydeligt det forskjelligartede
Indtryk, Forestillingen gjorde paa os.
Medens jeg sad og
blev mere og mere taus, revet hen i B esku elsen , blev han
mere og mere livlig.
T ilsid st slog han i R æ k væ rk et og
raabte ganske høit: «G ud give, man var dernede og fik
L o v til at spille m ed!» — Han fik sit Ø nske opfyldt.
Den D ag, jeg blev forfremm et til M odelskolen, husker
jeg, at Svendene sagde D e til m ig og viste mig ligesom
R espekt.
Det kan nok væ re, jeg følte mig stolt, langt
stoltere end mangen en G an g senere, da jeg fik mere G rund
til at blive det.
Medens jeg gik i M odelskolen, dirigerede
P ro fesso r H øyen os ud i Feriern e for at tage Stu d ier paa