59 / 260
42
de røde Tagsteen, som jeg efterhaaanden om hyggeligt tapet
serede med A visp apir.
Dermed var A telieret fæ rdigt.
Je g opnaaede v irk e lig efter mange G jen vordighed er den
om talte Plads paa Kunstakadem iet og blev optaget i den
underste S k o le, hvor jeg begyndte med at tegne Hænder og
F ø d der,» vedblev C arit E tlar.
« L igesaa en Plads i P ro
fessor Lu nds M alerskole paa C h arlotten borg, hvor vi tilbragte
Form iddagen fra K lo k k en ni til tre, medens A kadem itim erne
vare fra sex til otte om A ftenen.
Paa Lu nds S k o le malede
G ertn er den G an g sit første S ty k k e , « E n Faarehjord i S tø v »
og sin Faders P o rtrait.
Je g har havt stor G avn a f den Uddannelse, jeg saaledes
fik, hvorfor jeg ikke noksom kan takke.
Min O v e r b e v is
ning er, at for en F o rfatter er det a f lige saa stor B e ty d
ning at gjennem gaae M alerskolen som for en Sk u esp iller at
gjennem gaae B alletskolen .
Vi læ re gjennem P lastiken at
beherske M idler og M ateriale, læ re En keltheders og N uancers
B etyd n in g for at karakterisere Ideen i et H eelhedsbillede,
v o rt indre S y n skjæ rpes — kort sagt, vi læ re at individua
lisere, at beskjæ re den uform ede R ealitet i høiere Interessers
*
Tjeneste.
Det var nu alligevel en streng T id, og jeg g ik mangen
en G an g sulten i S en g uden at vide, hvor jeg skulde faae
F ø d e fra den følgende Dag.
I B egyn delsen var der endnu O st og Sm ør til B rø d et,
senere «kom vi om paa det tørre B rø d » , og naar det gik
høit til hentede jeg for 2 S k . K artofler og for 1 S k . Sauce,
skraas o verfo r i K jæ lderen.
Kamm eraterne paa Akadem iet
vare velhavende F o lk s B ørn , f. E x . F ib ig er, M onies, Hen-
t
riques, L ieb ert, men de kjendte ikke mine Forhold.
Je g
husker, at de daglig betalte to S k illin g til en B o lle, jeg saae