54 / 260
39
ikke røber Udm attelse.
«V i har kun væ ret to, tre Tim er i
K litterne idag og lidt rundt i B ye n og talt med de flinke
Søfolk.
H er er endnu Fred og N atu r; her groer Tanken
i V eiret.»
« Ja ,» siger P ro fesso ren paa sin stille M aade; «her er
rigtig rart.»
Dermed gik Sam talen istaa, medens de varme F rik a
deller og andre gode Sa g e r hurtigt forsvandt a f Fadene.
«D et er ellers en Skam , hvor Farvern e i vore Dage
blive forfalskede a f
K em ien ,» ytre r E x n e r lidt efter.
«1
Paris er der for nogle A ar siden udkommen en L o v , der
fastsæ tter streng S tra f for K em ikere, der forfalske Farvern e
for Kunstnere. H vo r ofte seer ikke et nym alet B illede frisk
og smukt ud, og naar man saa seer det igjen, efter faa A ars
F o rlø b , er det dødt og koldt, saa at man ikke synes at
gjenkjende det mere.»
« Ja , det er en stor Syn d mod vor T ids Mestre. Deres
Væ rker naae ikke til Efterverd en en , som R afaels Madonna.»
«N ej.»
P ro fesso ren rystede sørgm odigt paa Hovedet.
« F o r nogle A ar siden satte jeg Z in nober,
De husker vel
Z innober?»
B ro sb øll sm ilede.
«N aa ja, jeg satte Z in nob er op et Sted, hvorpaa Solen
skinnede.
N ogle A ar efter var det blevet mørkebrunt.
Tæ nk Dem n u : brunt paa m enneskelig H udfarve!
I gamle
Dage rev vi F a rv ern e selv, som Ph ister i «Ungdom og
G alskab ». — F o r R esten kjøber jeg nu kun hos F a rv e
handler Petersen .
Han er en a f de gammeldags F o lk , som
river sine F a rv e r selv.»
«V il De høre, hvorledes jeg behandlede mine første
Farver?» spurgte B ro sb øll.