67 / 260
5
°
oppe.
E ck ersb erg var den eneste, vi rigtig havde R esp ekt
for.
Je g husker, hvor vi om A ftenen sad og sang ved
P u lten e ; saa kom U rsin ind, buldrende og skjæ ndende; vi
holdt inde med Sangen , mens han var i S tu e n ; men saa-
snart Døren var lu kket efter ham, lød «D anm ark deiligst
V an g og Væ nge» gjennem R æ k kern e.
L id t efter aabner
E ck ersb erg Døren og stikker sit gam le H oved ind.
Han
sagde ik ke andet en d: « E r — e r— e r— » og saae rundt i
Stuen.
Sangen forstummede ø jeb lik k elig og begyndte
ikke
paany.
« Je g malede kun en k ort T id hos ham ,» sagde B ro s-
bøll.
« E n D ag bad jeg ham om at maatte komme ind i
hans Sk o le , da jeg holdt mere a f ham end a f L u n d , der
for T iden benyttede m ig som Model i det store B illed e,
han den G an g malede til C h ristian sb org Slot. D et forestiller
«Solen s T ilbedelse i dens O pgan g». E n tynd og langstrakt
D reng sk ygger med Haanden for Ø inene i fo roverb øjet
S tillin g og seer ud mod H im len.
S ty k k e t blev reddet ved
B randen og findes endnu paa N ationalgalleriet.
T il denne
F ig u r benyttede Lund m ig, det vil sige, hvad Figu ren an
gik. H ovedet maatte D yrem aler K ellerup lægge til. Medens
B illed et var under A rbeide i L u n ds A telier, der nu beboes
a f P ro fesso r E x n e r, banker det en D ag paa Døren og Prinds
C hristian træ der ind i A telieret.
Je g vil springe ned og
skjule m ig ; men han vin k er med Haanden.
« B liv staaende, bliv kun staaende. — Det er en god
Model, De der har, H r. P ro fesso r.»
«A a ja ; men K næ et kan ikke bruges,» svarede Lund
og berørte m ig med M alerstokken , som om jeg var et
umælende D yr.