71 / 260
54
Sn o re, hvorpaa Sk ø iern e havde hængt deres K læ d er op for
at tørres.
Paa Dandsepladsen røg et B aal under en sodet
K affekjedel, og i T aterkredsen, som laae leiret i en R æ k k e
henad D iget, næ rm est ved den største H ytte, fandtes kun
ældre Mænd og K vin d e r, der røge a f deres P ib e r og talede
sammen i et dæmpet, for enhver Fremm ed u forstaaeligt
Tungem aal.
H vo r der stod N ød og L id else at læ se i ethvert a f
disse furede og solbræ ndte A n sig ter!
A lt det m ørke og
m istroiske, som U ret, Had, Vold og F o rfø lgelse frem kalder,
fandt sit B illed e her.
L yse n e glim tede i de smaa H ytter, a f og til blussede
der Ild fra L yn gk n ip p e r, som vare hævede i V eiret paa
høie S tæ n g er; en dæmpet M elodi lød fra en Skalm eie, efter
hvilken Sk ø iern e dandsede paa en aaben Plads.
H vert P a r
holdt Hænderne trofast paa hinandens Sk u ld re, hvirvlede
rundt, først langsom t, saa hurtigere, saa længe det var
m uligt at holde ud.
N ogle a f Mødrene forenede, medens de røge T o b ak a f
smaa hollandske K rid tp ib er, det N yttige med det B ehagelige
og kjæmmede deres smaa B ø rn , h vorefter H aar og A n sigt
blev indsmurt med Svinefedt. N ogle trinde, smaa G rise og
en velnæ ret G aas, der fulgte T roppen som trofaste Hunde,
saaes udenfor H ytterne i Besiddelse a f al den Reenhed, deres
Eiermænd manglede.
E n dyb Fred hvilede denne A ften over Mosen.
Inde
fra Stien kom et ungt M enneske tilsyn e under B anken .
Det var en høi og opvoxen Sk ik k e lse med langt, lyst H aar.
K askjetten sad i N akken og blottede en ualm indelig bred
og høi Pande, brune K in d er, blaa, u dtryksfu lde Ø ine og et
muntert Sm il om de skjæ gløse Læ b er.
Han udstødte et