75 / 260
Jerichaus Paaskeaften.
J
erichau boede i L øvstræ d e. D er havde han to smaa Væ
relser, hans B ro d er M usikeren det en e, han selv det
andet. Det var der han lavede Sk itsen til B arn et og Hunden
og en anden S k itse, som der blev kastet et Lomm etørklæ de
over, hver G an g der kom Fremm ede.
Han var stolt a f sit
A rb eide og ventede sig noget S to rt a f det.
Han var altid
tilfreds over hver en ny Ide, han fik, og sagde:
«D et er det bedste, jeg nogensinde har g jo rt; det skal
blive E rkjendelsen, B efrielsen fra det M ørke, jeg gaaer og
sjapper i.»
Saa kom han en A ften op til C arl B ro sb øll og sagde
til ham :
« Je g har faaet en K asse med M advarer sendt hjemme
fra F y e n . — H vad skal Du bestille iaften ?»
« Je g skal sk rive.»
«A a Sn ak
sk rive og altid sk riv e !
H vad arbeider
Du nu paa?»
«P aa et D igt.»
« E r det kjønt?»
« D e ilig t.»