81 / 260
64
Grimace forvandlede den fortrukne Dødsmaske til et ung
dommeligt Ansigt. Det var Overraskelsen, Jerichaus Broder
i egen Person, der spadserede ud i Stuen mellem de stirrende
Gjæster. Dødningen i den hvide Skjorte greb Punscheflasken
og satte den for Munden. Hans Kruse slog en øredøvende
Hvirvel; Forstenelsen afløstes af en stormende Munterhed.
Musikerens kaade Spøg lønnedes med jublende Bifald.
Nu kom det vigtige Øieblik, da man gik tilbords.
Saa opdagedes Ulykken, at der manglede fire Stole omkring
Bordet til de otte Gjæster, forøvrigt ogsaa nogle Knive bg
Gafler, kort sagt, en heel Deel nødvendige Bordartikler.
Efter nogen Overveielse lykkedes det Jerichau at raade Bod
paa Stolemangelen. Han hentede to af Værtindens Stryge-
brædter ude fra Gangen; de bleve lagte paa Stolesæder, saa
var der Plads til Alle. Taffelet begyndte. Jerichau havde
kogt Vand i Ovnen og lavede Punsch. Gjæsterne lo, trak
terede med uheldige Vittigheder, de manglende Glas erstattedes
med Kopper, alt var Jubel, Ungdom og Friskhed.
Pludselig bankede det, en gjennemtrængende Sang lød
ude paa Trappen, Døren blev lukket op, fire Nybodersdrenge
traadte ind og fortsatte:
«Fra Dør til Dør som T igger gaae
vandhærdet’ danske Sømænds Sønner.»
Disse Drenge benyttede en given Tilladelse til at gaae
fra Dør til Dør, og Frederik Høeg Guldbergs Sang, som
han digtede til Drengene, gjorde megen Lykke dengang.
Gjæsterne sang med, Anton Melby hjalp til med Guitaren;
men hvad forslog vel detP Hans Kruse forlod sin Plads
paa Strygebrædtet og hentede sin Tromme; først en dæmpet
Hvirvel, saa et Accompagnement, som i høi Grad forherligede