79 / 260
Form aalet i det fo rtrolige K unstnersam liv. — Jord en var
dengang stor nok for A lle, fo r hver E n k elts V erdensberøm
melse, som hver isæ r ventede a f Frem tiden , og som jo senere
ogsaa er bievne nogle a f denne Paaskeaftens H elte tildeel.
D er sad K a a lu n d o verskræ vs paa sin Stol. A lt, hvad
han m edbragte, indskrænkede sig til to smaa hollandske
K rid tp ib er og saa et livligt Sm il, der bestandig gjorde ham
til Ven for alle dem, han kom i B erø rin g med.
Kaalund
havde i flere A ar arbeidet nede i P ro fesso r Freu n d s A te lie r;
men det blev han kjed af. Han slo g sig da paa M alerkunsten,
lavede et smukt lille B illed e, der frem stillede den nedgaaende
So l. Saa blev han ogsaa kjed d eraf og gav sig til at digte.
Hans poetiske Sjæ l flagrede længe hjemløs om, skaffede ham
mange mørke T im er, ogsaa lyse, straalende Ø ieblikke. Hans
første A rbeide var et dram atisk Væ rk, som blev spillet a f
Kamm eraterne i Kunstnersam fundet paa H jørnet a f Boldhus-
gade og gjorde en uhyre L y k k e , isæ r det O ptrin, hvori to lv
unge Person er, allesammen klædte i hvide S k jo rter og i
H aanden en lille tændt L y g te , som de holdt over H ovedet,
medens de paa H osesokker dandsede rundt om en skinnende
So l og sang dertil, en Apotheose for Thorvaldsen, som var
indbuden til at o vervæ re Festen .
Han sad og lo og paa
stod, at han aldrig havde o vervæ ret en saa interessant og
morsom F o restillin g.
Læ n gere tilbage i Stuen kom C o lb e r g s freidige A n sigt
tilsyne, en d ygtig B illedh ugger, der forsynede sig med alle
Akadem iets Guld- og Sølvm edailler.
Hvad der gjorde hans
Y d re sæ rdeles paafaldende, var en vidun derlig stæ rk H aar-
væ xt a f sorte K rø ller, der skjulte T indingerne og hang ned
over begge K in d er i Fo rm a f P ro p træ k k ere. Saa var der
ogsaa det eiendommelige ved hans Frem træ den, at han aldrig
6 2