ved H avet, og det N avn , som hans vilde Venner skjænkede
ham, b lev ham kjæ rere end det D igternavn C ivilisationen
begyndte at tilstaa ham.
Han besluttede derfor at antage
det.
I den T id døde en ældre Personlighed, som ikke
alene med Interesse havde fulgt den unge Kunstners Frem
skridt, men tillige opmuntret og tilskyn det ham til at tage
Studenterexam en.
Da Fo rfatteren s næ ste Væ rk udkom , bar det Signaturen
C a r i t E t l a r .
Dette N avn havde han dannet a f F o rb o g
staverne a f den Afdødes N avn, hans eget Forn avn og
«Em taris», h v o raf m og s udelodes.
C arit E tla r er saaledes T atern es: C arl Fortæ ller.
57