77 / 260
6o
B illed er til V isen og stod og sang den a f alle L iv sen s K ræ fter
mellem T eltene, og maatte syn ge den om og om igjen.»
« F y , hvor det er
æ k elt!» sagde Jerich au .
— « Je g
kommer ellers herop for at spørge D ig, om Du vil tilbringe
Paaskeaften hos mig.
D eilig B e væ rtn in g !
R esten a f en
G aasesteg.
H a n s K r u s e , som boer hos Brandm anden paa
tredie Sal, vil slaa os en p ræ gtig Tromm e. K an Du bringe
en F lask e Punsch m ed? — nej, — naa, saa lidt T o b ak og
et P a r Pib er.
G aae saa hen til Anton M elby og lad ham
tage sin G u itar m ed; han er mageløs.
Det skal blive et
præ gtigt G ilde. — Je g er saa fornøiet,» tilføiede han. « Je g
var nede hos P ro fesso r Freu nd idag.
Han har altid væ ret
bister mod m ig, og jeg var næsten bange for at presentere
mine to E n gle
Du veed, dem jeg modellerede i V ox.
Saa tager jeg K ludene a f og tæ n k er: «N u kommer der en
R e g n b y g e !» Men i Stedet derfor staaer han og seer længe
paa G rup pen , gaaer frem og tilbage, stryger sig op i H aaret,
Du kjender den M anøvre. Saa læ gger han begge Hænder
paa mine Sk u ld re, n ik k er og siger en delig: «D et er ikke
saa g a lt; det er det bedste, De hidtil har leveret.
D er vil
blive noget a f Dem .»
Saa gik han; jeg ogsaa.
T aarerne løb ned ad mine
K ind er. — H ør Du, det skal blive et livsaligt G ilde. A lle
mine gode V enner skal staa Fad d er til mine E n gle.
M it
H oved er fuldt a f nye P lan er — udmæ rkede!
I skal faae
at see, det bliver til noget.»
Derpaa satte Jerich au sin K ask jet paa skraa og sprang
fløitende ned ad Trapperne.
Foraarslu ften var o ver ham, i
ham , det sang og jublede i hans B ry st.
Frem tidens mørke
G aade laa endnu skjult i Solskinnets S k y g g e r.
Saa kom Paaskeaften. K lo k k en slog sy v , K irk e k lo k k ern e