87 / 260
Carl Brosbøll levede imidlertid ukjendt og ubemærket
i sit Kvistkammer.
Det var en streng Tid for den unge Jyde. Kun hans
nøisomme og haardføre Natur hjalp ham ud over den første
Tids utrolige Savn. Som allerede omtalt fik han ikke varm
Mad fra Oktober Maaned
1 8 3 2
til Juleaften samme Aar.
At han fik det denne Aften, kunde han takke sin Barn
domsven, Hans Kruse, for. Denne var fra Kolding. En
heldig Stjerne vilde, at de to Venner mødtes en sludfuld
Aften i Borgergade. Kruse var en eiegod Natur. Han saae
snart, hvorledes det var fat med Vennen og omtalte hans
Nød til sin Bekjendt, Kammerraad Holst. Det var en ældre
og velhavende Mand.
Carl Brosbøll takkede modstræbende for Indbydelsen.
Han var undseelig og syntes ikke hans Dragt var præsentabel.
Kruse blev ved at overtale, og med Hjertebanken fremstillede
Carl sig den omtalte Juleaften i Kammerraadens Huus. Han
forholdt sig stille og beskeden, lige til Risengrøden kom ind
paa Bordet. Den gamle Huusholderske rettede an. Den ene
Tallerken Julegrød efter den anden forsvandt for den hungrige
Gjæst. Tilsidst lagde Kammerraaden sin Ske og stirrede
maalløs paa den unge Jyde.
«Risengrød er just min Livret,» forklarede denne og
lod Indholdet af en ny Tallerken forsvinde.
Rygtet om denne Appetit naaede til Fuldmægtig Haase.
Han tilbød gjæstfrit sin unge Leier at spise til Middag hos
hans Familie om Søndagen. Sønnen Bernhard Haase, nu
værende Pastor emeritus, aabnede sit Studereværelse for
ham, saa at han i kolde Aftener sad luunt ved den ene Ende
af hans Arbeidsbord og skrev og tegnede.
1 Fuldmægtig Haases Huus var Brosbøll saa heldig at
70